Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Rallybiler fra hele landet starter sæsonen med test ved Struer den 21. marts

Rally 
09/03/20 

Struer & Omegns Motor Sport (SOMS) står lørdag den 21. marts som arrangør af et officielt testarrangement for hele den danske rallyelite
 

Rallytesten er placeret i god tid inden første DM afdeling skal afvikles den 25. april, så der er mange der vil have testet rallybilen af under realistiske forhold inden det gælder DM point.

Det er 5. gang SOMS afvikler en rallytest forud for sæsonstarten, men det er første gang deltagerne skal prøve kræfter med den hastighedsprøve, der anvendes til dette års Bjerrum Biler Rallytest.


Martin Johansen, der bl.a. er støttet af Bjerrum Biler stiller til start i en meget potent Peugeot 208 R5 der meget vel kunne være feltets hurtigste ved Bjerrum Biler Rallytest.
(Foto: Allan Post)

Efter 4 år med rallytest prøve på Vejrum kanten er dette års hastighedsprøve flyttet over på østsiden af Hovedvej 11, nærmere betegnet i Sønder Hjerm. Prøven starter på Skarbyvej syd for Hjerm og går via Sønder Hjermvej til mål på prøven på Kærgårdmark sydøst for Hjerm. En hastighedsprøve på ca. 5,7 km.

Vi har mødt rigtig stor velvilje fra de lodsejere, der bor langs med hastighedsprøven. Når der køres hastighedsprøve med høj hastighed kan lodsejerne naturligvis ikke køre ud fra deres ejendomme, så de må vente til pausen eller efter arrangementet, hvis de skal hjemmefra på dagen.

Ud over lodsejertilladelser skal Politiet, Struer Kommune og Dansk Automobil Sports Union godkende arrangementet, og alle disse tilladelser er på vej på plads.


Danmarks Mestrene fra 2017 i klasse 3 Jens Chr. Pilgaard og Carsten Bjerregaard fra SOMS er et af de lokale islæt på startlisten til Bjerrum Biler Rallytest 2020. De stiller op i en flot Ford Fiesta R2T.

Rallytesten afvikles så rallybilerne kan få afprøvet deres materiel under så realistiske forhold som muligt. Prøvestrækningen er afspærret for alt andet trafik og der tages tid for at deltagerne kan se om f.eks. ændringer i bilens opsætning kan forbedre tiderne.

Prøven er en meget krævende prøve og en del af den har tidligere været brugt til rallyprøve. Deltagerne bestemmer selv, hvor mange gange de vil gennemkøre rallyprøven i løbet af dagen. Erfaringerne viser at de mest aktive sagtens kan nå at gennemkøre prøven op til 10 gange i løbet af dagen. Første start er kl. 10 mens arrangementer slutter midt på eftermiddagen. Der vil være en pause på en time mellem kl. 12 og 13.

Arrangementets stævnecentrum bliver ved Bjerrum Biler i Struer. Rundt om Bjerrum Biler har de forskellige rallyteams mulighed for at etablere deres servicepladser som midlertidige værksteder. Følg mere om rallyet på www.soms.dk

Jørn Mørup
Struer & Omegns Motor Sport