Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
06/03/20 

Klar til F1-start, uheld for Lundgaard, Vesti i testdebut, ny podcast og konkurrence
 

Siden sidst

Sidste forberedelser før sæsonstart
Denne uge er ”stilhed før stormen”, i hvert fald hvad angår sæsonstarten i Formel 1 i Melbourne 15. marts.
Sidste test i Barcelona er afviklet, og Kevin Magnussen og kolleger laver de sidste forberedelser.
Følg med på formula1.com.

Uheld for Lundgaard
Også feederklasserne til Kongeklassen, Formel 3 og Formel 2, har kørt testkørsler inden disse efter planen starter sæsonen i forbindelse med Bahrains Grand Prix 22. marts.
Frederik Vesti deltog planmæssigt i sin første rigtige test for PREMA i FIA International Formula 3 Championship.

Desværre blev Christian Lundgaards optakt til FIA Formula 2 Championship spoleret, da han sammen med andre fra Renault Sport Academy måtte lade sig internere på et hotel på Tenerife, hvor akademiet havde boet under et træningsophold. En gæst på hotellet fik konstateret coronavirus, og de spanske myndigheder valgte at lade alle øvrige gæster blive i karantæne i to uger. Christian udviser ingen tegn på at være smittet, men kunne i sagens natur ikke deltage i den vigtige test for Formel 2 i Bahrain.

Syv danskere på Le Mans
ACO og FIA har offentliggjort startlisten til dette års Le Mans, der køres 13-14. juni. Listen indeholder foreløbig syv danske navne. Det er Michael Christensen, Marco Sørensen, Nicki Thiim, Nicklas Nielsen, Christina Nielsen, Michelle Gatting og Anders Fjordbach.
Se startlisten her.

Aflysninger i Italien
De mange tilfælde af coronavirus i Italien har bevirket aflysning/udskydelse af flere store sportsbegivenheder, bl.a. kartingløbene Trofeo Margutti og tredje afdeling af WSK Super Master.

DASUs Team Danmark indplacerede er på plads
DASUs eliteudvalg har udtaget kørerne der finder indplacering ved Team Danmark i 2020. Listen kan ses på dasu.dk her.
Indplaceringen, der er foretaget på baggrund af resultater fra 2019 og planlagt løbsprogram i 2020 kan justeres i løbet af sæsonen.

Podcast: F1-optakt 2020 (og konkurrence)
Det ternede flag sætter i denne podcast fokus på den sidste test inden 2020-sæsonen, og så ser vi frem mod sæsonstart og hvad vi kan forvente os af dette års VM.

Naturligvis runder vi Kevin Magnussen og Haas F1 Teams form og humør – og så kommer vi naturligvis også omkring de spirende talenter Christian Lundgaard og Frederik Vesti.

Og denne gang har vi indlagt en konkurrence - den 17. april kan man møde Mika Häkkinen, David Coulthard og Tom Kristensen i Vejle Musikteater. Vi har fået mulighed for at udlodde to X to billetter!

Lyt med på podcasten og læs mere om konkurrencen her på dasu.dk.


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Frederik Vesti
  • Kevin Magnussen
  •  



    ASETEK SIMSPORTS