Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Formel

Historisk Formel – er det noget for dig?

Historisk Formel 
06/02/20 

Historisk Formel er en god og billig møde at køre motorløb på, det er rigtige racerbiler som er bygget til race fra start af, de er hurtige og billige i anskaffelse og drift.

Går du og overvejer at køre motorløb, måske i en ældre Formelbil, så kunne dette godt være noget for dig.
 

Vi mødes i den historiske formelklasse til det årlige møde inden sæsonstart, lørdag d. 15. februar kl. 10.00 på adressen:
N.J. Auto, Kratholmvej 39, 5260 Odense S.

Til mødet vil du kunne møde kørere og mekanikere, ofte én og samme person, se en bil eller to af slagsen, og have mulighed for at høre mere om det at køre historisk formel i Danmark.

Til mødet vil der være mulighed for at få mad og drikke for ca. kr. 125,-

Svar udbedes senest tirsdag d. 11. februar.
For spørgsmål eller tilmelding ring venligst til Jannik på 20776141 eller skriv til jannik.sadolin@gmail.com.

Historisk formel i Danmark er for formelbiler bygget før 1990.

Klassen er åben for blandt andre Formel Ford 1600, Formel Ford 2000, Formel Opel Lotus, Formel 3 og Formel Vee.

De små biler ser måske ikke ud af meget, men det er rigtige racerbiler bygget til formålet og de leverer de hurtigste omgangstider i dansk historisk motorsport.

Da bilerne fra start kun er bygget til race, er de lette at gå til med god holdbarhed og lave driftsomkostninger til følge. Når først man har taget plasticskallen af, så er al mekanikken overskuelig og let tilgængelig.

Der er et godt kammeratskab i klassen og alle hjælper alle, for det er jo sjovere at køre om kap ude på banen, end at vinde over én som holder inde i pitten.

Der køres fire løb om året fordelt på de danske og sydsvenske baner som, Jyllandsringen, Ring Djursland, Padborg Park, Sturup Raceway og Ring Knutstorp.

Klassen er inddelt i fire divisioner og der er præmier til de første i hver division.

Division 1 er primært for Formel Vee.
Division 2 er primært for Formel Ford 1600.
Division 3 er primært for Formel Ford 2000 og Formel 3 indtil 1600cc.
Division 4 er primært for Formel Opel Lotus og Formel 3 op til 2000cc.

Jannik Sadolin


Læs mere om:
  • Introduktion til historisk formel i Danmark
  •