Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
28/01/20 

Læs i DASUs elitenyhedsbrev: Danskeruheld i Daytona, kartingsæsonen er i gang, uheld for Oliver
 

Siden sidst

Danskere i problemer på Daytona
Tekniske problemer ødelagde årets udgave af 24 Hours of Daytona for de tre danske deltagere. Værst gik det for Christina Nielsen, der udgik efter en dramatisk motorbrand i hendes Lamborghini. I samme klasse (GT D) udgik også Nicki Thiim med hans Aston Martin-team, mens David Heinemeier Hansson kom i mål på sjettepladsen i LMP2; ligeledes efter problemer.
Løbet blev vundet af Wayne Taylor Racing i deres Cadillac DPI.


Christina Nielsen måtte udgå efter en motorbrand
(Foto: Jamey Price)

Kartingsæsonen i gang
Årets første store kartingløb, WSK Champions Cup, havde deltagelse af to danskere. I OK Junior besatte Jonathan Weywadt 13. pladsen i finalen, mens Sebastian Gravlund blev nr. 21 i OK. Løbet blev kørt på banen i Adria.

Uheld for Oliver
Efter anden afdeling af Toyota Racing Series på New Zealand indtager Oliver Rasmussen 11. pladsen i den foreløbige stilling. Oliver havde uheld undervejs og måtte udgå fra et af løbene. Løbet blev kørt på banen i Teretonga, og tredje afdeling køres allerede næste weekend på Hampton Downs.

 


(Foto: Dennis Lind Racing)

Det sker

Dennis Lind ”Down Under”
Første afdeling af den verdensomspændende løbsserie Intercontinental GT Challenge køres den kommende weekend i form af det berømte Bathurst 12 Hours i Australien. Dennis Lind er eneste danske deltager, og stiller op for sit sædvanlige Orange 1 FFF Lamborghini Racing Team.
Læs mere om det berømte løb på bathurst12hour.com.au og intercontinentalgtchallenge.com

WSK Super Masters i Adria
Første afdeling af løbsserien WSK Super Masters køres næste weekend i Adria, Italien og har dansk deltagelse.
Se mere på wskarting.com