Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formula 3

Frederik Vesti i FIA F3 International

FIA Formula 3 
02/01/20 

17-årige Frederik Vesti har netop underskrevet det, der på papiret er hans livs allerstørste aftale!

Når de røde lamper slukkes i første løb i FIA F3 International i marts, bliver det med Vesti på startgridden i en rød racer.
Vesti har sikret sig det nok mest eftertragtede sæde hos topteamet, Prema, der i 2019 tog mesterskabet med russiske Robert Schwartzman og de første 3 individuelle pladser i mesterskabet.
 

Prema RACING har i dag offentliggjort at Frederik Vesti stiller til start for holdet, i 2020 sæsonen af FIA Formula 3 mesterskabet.


(Foto: Prema Powerteam)

”Jeg har siden mit mesterskab sidste år i den Regionale Europæiske F3 serie drømt om at kunne fortsætte hos Prema. Faktisk har jeg rent mentalt brugt det, hver eneste gang jeg satte mig ud i bilen. Hvert step jeg tog sidste år, vidste jeg ville være et step mod at kunne komme i betragtning hos Prema igen i 2020, hvis jeg lykkedes. I min verden handler alt om momentum. Alle os racerkørere drømmer om at få muligheden hos Prema. Min drøm er nu blevet til virkelighed. Og ja, jeg kniber mig selv i armen over det!!

Min manager har gjort det her muligt. Hendes vilje, stålsathed og tunge netværk flytter alt for mig. Jeg har selv gjort mig fortjent til mine sæder, med det jeg kan i en racer, men jeg ville aldrig have fået lov at vise det, uden jeg havde fået muligheden igennem min manager.


(Foto: Prema Powerteam)

Min far har givet mig gejsten og troen på, at alt kan lykkes. Min mentale træner har gjort mig stærk, så jeg kan være med på der her niveau, og kapere det store pres der følger med. At det handler om et sving ad gangen, hver eneste gang jeg sætter mig ned i den bil. At det handler om mig og ikke fokus på mine konkurrenter. Jeg har et ”let” hoved, når jeg går ud i bilen på grund af ham.

Men min bil kører på penge!!!! Alt for mange penge. Mine sponsorer og samarbejdspartnere har vist en helt utrolig velvilje overfor mig. De viser mig en tillid år efter år, og nye kommer til. Det her projekt føles hvert år som et bundløst hul. Man har aldrig helt penge nok. Der er altid nogle ekstra tests og løb, man gerne vil have med. Uventede skader, der koster en stor selvrisiko – og ekstra køretimer hos min driver coach, der skal give mig det allersidste. Jo flere penge, jo bedre forberedelser.


(Foto: Prema Powerteam)

Et kæmpe tak til Give Steel, Hybel, Tapdrup Ejendomme, FK Tråd, BSM Reklame, DASU, Team DK og Racing for Denmark for, at jeg får lov til det her.”

FIA F3 International afvikles over 9 løbs-weekender, der alle køres sammen med F1. Første løb i Bahrain er den 21-22 marts.

Vesti Motorsport


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  • Sakhir
  • 22/03/20 - Sakhir - FIA Formula 3
  •  



    D4 Enterprise Solutions