Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Intercontinental GT Challenge

Michael Christensen på podiet i genoplivet klassiker

Intercontinental
GT Challenge 

24/11/19 

Michael Christensen og hans to holdkammerater Kevin Estre og Richard Lietz sluttede på tredjepladsen i den genoplivede klassiker 9 timers løbet på Kyalami. 9 timers løbet på den gamle grand prix bane i Sydafrika har ikke været en bestanddel af sportsvognsracing i 37 år, men løbet blev genoplivet som finale i dette års Intercontinental GT Challenge serie.
 

Christensen, Estre og Lietz kørte i en Porsche 911 GT3 R for GPX Racing, nøjagtig samme konstellation der vandt 24 timers løbet på Spa tidligere i år. Trioen har ikke deltaget i Intercontinental GT Challenge serie hele sæsonen og det kom i sidste ende til at koste dem sejren i 9 timers løbet på Kyalami, hvor 28 GT biler stillede til start. Deres Gulf bemalede Porsche førte længe løbet, der dog kørte tæt på 2 timer bag safetycar mod slutningen, grundet kraftig regn. Da løbet blev genoptaget havde de en Porsche fra Frikadelli Racing bag sig og da en af denne bils kørere, nordmanden Dennis Olsen, kunne vinde kørernes mesterskab med en sejr, blev Porschen lukket forbi, men desværre betød det også, at BMW kunne presse på og kom op på andenpladsen i løbet, der blev afsluttet i mørke og tæt regn.

"Jeg må indrømme, at jeg er lidt skuffet over den tredjeplads" fortæller Michael Christensen. "Det var en rigtig ærgerlig afslutning på et stærkt løb. Vi førte det meste af løbet grundet stærk kørsel, ingen fejl og en god strategi. Men da løbet, efter næsten to timer med safetycar, blev givet frit med en halv time tilbage, blev vi nød til at lade den vindende Porsche overhale os, så de kunne vinde mesterskabet. Det er sådan det er, men det var sgu ikke den fedeste afslutning på dagen, da vi ikke deltager i mesterskabet, men kun kørte for at vinde. Men sådan skulle det ikke være".

Næste opgave for Michael Christensen er ved fjerde afdeling af verdensmesterskabet for sportsvogne, FIA WEC, der afvikles i Bahrain den 14. december. Her skal de forsvarende verdensmestre Michael Christensen og Kevin Estre, der kører for Porsche, forsvare føringen i denne sæsons kamp om VM titlen.

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Kyalami
  • 23/11/19 - Kyalami - Intercontinental GT Challenge
  •