Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

Begge Struer hold havnede lige uden for medaljerne i NM

Bilorientering 
10/11/19 

Finland og Sverige tog medaljerne mens Jäger og Mikkelsen sluttede som nr. 4 og Holm og Mørup som nr. 5
Årets to sidste afdelinger om det Nordeuropæiske Mesterskab i bilorientering blev fredag og lørdag afviklet henholdsvis nord for Stockholm og nord for Uppsala i Sverige.
Hele 4 danske hold havde chancer for medaljer sammen med 4 finske og 2 svenske mandskaber forud for årets to sidste afdelinger i Sverige. Det blev da også de 10 mandskaber, der sluttede på de 10 første pladser i den samlede stilling, men desværre uden at der blev plads til danskerne på medaljeskamlen.
 

Det blev mestrene fra 2015, finske Tomi Viitala – Juha Heikkilä der trak det længste strå og løb med guldet foran et andet finsk mandskab og med sidste års guldvindere fra Sverige, Björn Henriksen og Ulf Andersson på bronzepladsen.

For de lokale mandskaber fra det nordvestjyske, blev det til placeringerne lige neden for medaljeskamlen. Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen kørte ellers deres chance ved at vinde den 6. og sidste afdeling, men placeringerne fra tidligere på året, betød at det ikke rakte til medaljer. Jager og Mikkelsen blev nr. 4 i fredagens afdeling i Sverige, og specielt en fejl holdet lavede til slut i løbet ærgrer mandskabet. Det betød nemlig en 4. plads i stedet for en 2. plads og de 2 point mere kunne have bragt Morten Jäger og Bent Mikkelsen op på en sølvmedalje placering.


Danmarksmestrene Børge Holm, Thisted og Jørn Mørup, Struer sluttede på en samlet 5. plads i det Nordeuropæiske Mesterskab efter at have sluttet i top 5 i alle 6 afdelinger

For Danmarks Mestrene Thisted / Struer mandskabet Børge Holm og Jørn Mørup var kravet to top placeringer i Sverige, hvis det skulle blive til medaljer. Placeringer som nr. 3 om fredagen og nr. 5 om lørdagen viste, at holdet er med i toppen, men skulle det have været til medaljer, skulle placeringerne have været endnu bedre. Nu har holdet placeret sig i top 5 i samtlige 6 afdelinger, men samlet rakte det kun til en placering som nr. 5. Det er stadig afdelingerne i Finland, der er holdets største udfordring. 2 femtepladser der skal være bedre, hvis man skal kæmpe med om de fineste medaljer.

Begge de lokale mandskaber kan dog glæde sig over, at de med placeringerne begge kørte sig på det danske landshold, der vandt sølv i landsholdskonkurrencen efter Finland og foran Sverige.

Struer havde endnu en deltager med i mesterskabet. Michael Nystrup Larsen, der i mesterskabet deltager med Århus kører Henrik Møller-Nielsen kørte henholdsvis en 12. og en 15. plads hjem i Sverige, men da de ikke deltog sammen i de finske afdelinger slutter Århus / Struer mandskabet på en placering som nr. 27.

De 2 løb i Sverige blev i øvrigt afviklet under krævende forhold. Massiv regn, slud og sne gjorde skovvejene enormt fedtede og asfaltvejene enormt glatte. Det var således ikke bare svær orientering men også store krav til chaufførerne de to løb bød på.

Med de to løb i Sverige er bilorienteringssæsonen afsluttet for i år.

Resultaterne for de to svenske afdelinger om Nordeuropæisk Mesterskab:

5. afdeling om Nordeuropæisk Mesterskab afviklet 8/11 ved Stockholm, Sverige

Nr. 1 Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finalnd 49,58 Strafpoint
Nr. 2 Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland 81,40 Strafpoint
Nr. 3 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 83,56 Strafpoint
Nr. 4 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 95,10 Strafpoint
Nr. 6 Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast 104,35 Strafpoint
Nr. 8 Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund 124,59 Strafpoint
Nr. 10 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 134,07 Strafpoint

6. afdeling om Nordeuropæisk Mesterskab afviklet 9/11 ved Uppsala, Sverige

Nr. 1 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 59,15 Strafpoint
Nr. 2 Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finalnd 62,16 Strafpoint
Nr. 3 Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland 67,11 Strafpoint
Nr. 4 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 74,57 Strafpoint
Nr. 5 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 75,41 Strafpoint
Nr. 7 Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast 81,41 Strafpoint
Nr. 11 Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund 107,42 Strafpoint
Nr. 13 Henrik Møller-Nielsen, Århus – Michael N. Larsen, Struer 174,23 Strafpoint
Nr. 14 Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe 179,47 Strafpoint

Slutstilling Nordeuropæisk Mesterskab 2019

Guld Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland 238 point
Sølv Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finalnd 234 point
Bronze Björn Henriksen – Ulf Andersson, Sverige 234 point
Nr. 4 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 232 point
Nr. 5 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 227 point
Nr. 6 Joacim Ahnheim – Peter Kihlstenius, Sverige 227 point
Nr. 7 Kari-Pekka Turtainen – Jari Kulmala, Finland 225 point
Nr. 8 Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast 223 point
Nr. 9 Riku Bitter – Riku Rousku, Finland 221 point
Nr. 10 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 221 point
Nr. 12 Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund 212 point
Nr. 15 Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe 198 point
Nr. 19 Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thisted 192 point
Nr. 23 Michael Døssing – Jens Døssing, Kjellerup 141 point
Nr. 27 Henrik Møller-Nielsen, Århus – Michael N. Larsen, Struer 140 point

Slut stilling landshold

Guld Finland 688 point
Sølv Danmark 674 point
Bronze Sverige 671 point

Struer & Omegns Motor Sport