Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
29/10/19 

Læs i DASUs elitenyhedsbrev: Dansk kæmpesucces i ELMS, Schandorff Super Trofeo World Final-vinder - og meget mere!
 

Siden sidst

Dansk kæmpesucces i ELMS
Søndag kørtes sidste afdeling af European Le Mans Series (ELMS) i Portugal. Serien er arrangeret af ACO, der i samarbejde med FIA står bag Le Mans samt World Endurance Championship.


Niclas Nielsen.
(Foto: Jakob Ebrey)

Sidste runde af ELMS blev afviklet i Portimao, Portugal. Allerede før løbet stod det klart, at Nicklas Nielsen vandt GTE-klassen samlet med sit Ferrari-team. Det blev også til en klassesejr til teamet i sæsonfinalen. Efterfølgende blev Nicklas kåret til Rookie of the Year af ACO. Michelle Gatting og hendes hold havde uheld i søndagens løb og sluttede på en samlet fjerdeplads i klassen.

I LMP3 sluttede Mikkel Jensen ligeledes som samlet vinder. Mikkel er tidligere af ACO kåret som klassens bedste kører i 2019.
Christian Olsen og Martin Vedel Mortensen sluttede samlet nr. 14 i klassen.


Mikkel Jensen.
(Foto: Jakob Ebrey)

Det rent danske LMP2-team High Class Racing med Anders Fjordbach/Dennis Andersen sluttede ligeledes samlet nr. 14.

Syv danskere har deltaget i serien i 2019, hvilket er rekord. DASU og Team Danmark har, med støtte fra Dansk Metal, støttet både Nicklas og Mikkel i en årrække, også i perioder hvor resultaterne ikke er kommet i en lind strøm. Resultatet ser vi nu, og viser betydningen af vedholdende talentarbejde, selv i en så dyr sport som bilsport.

Foruden Nicklas og Mikkel er også Michelle Gatting og Anders Fjordbach indplaceret som Team Danmark Eliteatleter.

Løbsserien Le Mans Cup er hen over året afviklet sideløbende med ELMS. Her sluttede Mikkel Mac, der ligeledes er Team Danmark eliteatlet, på andenpladsen med sit hold i GT3 efter uheld i finaleløbet, mens danske KEO Racing deltog i LMP3 med bl.a. Johan Jokinen.

Læs mere på europeanlemansseries.com og lemanscup.com.

Schandorff vinder Lamborghini Super Trofeo

Frederik Schandorff
(Foto: Lamborghini)

Frederik Schandorff blev samlet vinder af den årlige Lamborghini Super Trofeo World Final, der blev afviklet den forgangne weekend på banen i Jerez. Ved World Final samler Lamborghini deltagerne fra de forskellige Lamborghini-cups verden over til en finale. Sejren markerer højdepunktet i østjydens første internationale sæson for Lamborghini.

World Final er tidligere vundet af Dennis Lind.

Læs mere om finalen her.

Svært i Mexico
Som ventet havde Haas F1 det svært i den tynde luft i Mexico City, da det mexicanske Grand Prix blev kørt i weekenden. Kevin Magnussen kæmpede det bedste han havde lært, og kom i mål som nr. 15.

Heller ikke Mikkel O. Pedersen havde succes i weekenden, der markerede afslutningen på årets Porsche Super Cup. En udgået og en sjetteplads blev det til, og slutplacering som nr. otte.

Læs mere på formula1.com og racecam.de.

Det sker!

Kevin i USA
Kun en uge efter Mexicos Grand Prix er Kevin Magnussen atter i aktion. Det sker på Haas F1 Teams hjemmebane Circuit of the Americas (COTA) i Texas.

Løbet kan følges på Viasats kanaler.

Danskere Trofeo Delle Industrie
Det årlige kartingløb Trofeo Delle Industrie køres den kommende weekend på South Garda-banen i Norditalien.
En håndfuld danskere er til start.

Læs mere og følg det her på trofeodelleindustrie.it.

Danskere i FIA Motorsport Games
Syv danskere er klar til FIA Motorsport Games på Vallelunga-banen ved Rom, der køres den 1.-3. november. Det er første gang, at FIA på denne måde samler flere motorsportsdiscipliner, heraf F4 Cup, hvor den danske deltager er DIF-DM-vinderen Malthe Jakobsen. I GT Cup deltager en anden indplaceret, Christina Nielsen, sammen med GT Sports Club-mester Jens Reno Møller. Øvrige deltagere er Dennis Hansen (Drifting Cup), Ian Andersen (Digital Cup) samt Sarah Kronborg Madsen og Jonas Jakobsen (Karting Slalom).

Det hele kan følges på nettet på fiamotorsportgames.com.

Læs mere på dasu.dk.

DASU og Touring Car Denmark indgår promotoraftale
DASU og Touring Car Denmark-organisationen har indgået promotoraftale, så klassen TCR deltager i dansk asfaltbanesport fra 2020.
Læs mere her.


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Frederik Schandorff
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Jensen
  • Nicklas Nielsen
  • DASU og Touring Car Denmark indgår promotoraftale
  •