Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Lasse Sørensen vinder Europæisk NASCAR mesterskab

Diverse 
07/10/19 

Den 22-årige nordjyde Lasse Sørensen kunne i weekenden sætte kronen på værket, og lade sig kåre som Euro NASCAR Champion. Efter løb i Italien, Tjekkiet, England, Tyskland, Holland og Belgien kunne den unge nordjyde køre først over stegen ved finalen på den legendariske racerbane ved Zolder i Belgien.
 

Før weekendens finale var Lasse kun et point efter den førende Giorgio Maggi fra Schweiz, og med Lasse i pole position så var der lagt op til et spændende race på den regnvåde bane. Den af de to, som kom først over stregen, kunne lade sig hylde som Euro NASCAR Mester 2019. Selvom der var hård kamp og tæt race hele løbet, formåede Lasse under hele løbet, at holde løbet under kontrol og kunne køre først over stregen og dermed vinde det samlede mesterskab.

Lasse udtaler:
”Det har været en vild sæson. Jeg glippede de to første afdelinger i Spanien, så det har været en lang sej kamp. Men med syv løbs sejrer og elleve podie placeringer, så har jeg været stabil over hele sæsonen og det har til sidst givet udslaget. Jeg skylder en stor tak til min sponsor Flexlease.nu / Strøjer Tegl, og mit Team DF1-Dexwet, som har hjulpet mig med dette”.

NASCAR mesterskabet er det andet internationale mesterskab, som nordjyden allerede har vundet. Han har også tidligere vundet det Internationale Franske Formel 4 mesterskab. Derudover vandt han i 2017 det Danske DTC mesterskab sammen med Team Flexlease.nu/ Strøjer Tegl. I 2013 blev han kåret som Dansk Banesports talent. Yderligere er han lillebror til Aston Martin fabrikskøreren Marco Sørensen, som i 2016 vandt VM for professionelle sportsvogns kørere i ”Danetrain”, sammen med sin makker Nicki Thiim. De to vandt for øvrigt en VM afdeling i Japan, ligeledes i denne weekend.

Lasse Racing / Flexlease.nu Strøjer Tegl.