Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600

Det skete bare ikke, det der

Yokohama 1600 
25/09/19 
Yokohama

Der er kun en sætning, som beskriver weekenden for Henrik Eilertsen, ved den seneste afdeling af Yokohama 1600 Challenge – det skete bare ikke, det der.
For anden gang i 2019 sæsonen, var teamet fra Espergærde taget til Ring Djursland, hvor den hvide og orange Peugeot 208 HDi virkelig skulle vise sit værd, på den kuperede bane.
 

Lørdagens træning forløb fint, med masser af omgange, med stabile omgangstider, hvor Henrik konstant lå og kørte top-4 tider, hvilket resulterede i en 4. plads.

Samme eftermiddag skulle der køres kvalifikation, og lidt varmere lufttemperatur gjorde at der ikke blev kørt helt så hurtigt som i træningen. Der var dog også en enkelt konkurrent mere, som lige fik sneget sig foran, men en 5. startposition var bestemt heller ikke et skidt udgangspunkt til søndagens to løb.


(Foto: JJ Media)

Peugeot raceren Simba, med startnummer 20, havde forholdt sig helt roligt hele lørdagen, var der ro i sindet forud for løbene. Der blev lavet lidt finjusteringer på undervognen, og lagde småændringer af dæktrykket, og så kørte Eilertsen ellers ud på startgridden 11.45 søndag formiddag.

Det blev noget af en kaotisk start, da flere kørere i feltet tyvstartede. Heldigvis blev Henrik ikke lokket til at lave samme fejl, men det var noget der gav lidt uro i rækkerne. Han kom dog godt med rundt, og holdt fast i 5. pladsen, som han et par omgange senere kunne forbedre til 4. pladsen i løbet.

Her lagde han så nogle omgange, indtil motoren pludselig blev helt vild varm, og alle alarmer lyste. Selvfølgelig kørte han direkte i pitten, hvor der kunne konstateres, at det var slut for weekenden – defekt toppakning.

Øv, øv, øv.


(Foto: JJ Media)

Men i det mindste viste omgangstiderne, at bilen bestemt også kan være med fremme i feltet på Ring Djursland. Så nu er der flueben ved omgangstiderne på både Ring Djursland samt Padborg Park.

Om halvanden uge går turen til FDM Jyllandsringen, hvor sæsonfinalen skal køres. Her skulle der gerne kunne tilføjes endnu et flueben – og så kunne det være rigtig sjovt, at slutte sæsonen af på podiet i løb 1 og/eller løb 2.

Udover løbsresultatet, så er der også en 3. plads i Oldboysmesterskabet at køre om, hvor de to første er smuttet af sted, men manden på 4. pladsen er rykket lidt tæt på, efter to weekender helt uden nogle point. Og sådan noget er der bare ikke råd til i en tæt Gruppe N klasse.


(Foto: JJ Media)

Det skulle igen være muligt at kunne følge med på https://www.youtube.com/user/DanishThundersport/videos, og eventuelt TV2 Sport, som dog endnu ikke har offentliggjort deres sendeplan.

Men det allerbedste ville være at komme til FDM Jyllandsringen, og så opleve ræset direkte og i levende live – det er trods alt sidste gang i år, at Team Eilertsen Racing skal på banen.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning - 10.20
Kvalifikation - 13.40

Søndag
Løb 1 - 11.40
Løb 2 - 16.15

Team Eilertsen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Henrik Eilertsen
  • Jyllandsringen
  • Ring Djursland
  • 22/09/19 - Ring Djursland - Yokohama 1600
  • 06/10/19 - Jyllandsringen - Yokohama 1600
  •  
     

    Yokohama 1600 nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: