Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Rally Team Mejer tager kampen om DM-pointene op i Roskilde

DM Rally 
16/09/19 

Lørdag, den 21. september trækker kørerne i Rally Team Mejer atter i det brandhæmmende undertøj og kørerdragterne, når der med udgangspunkt på dyrskuepladsen i Roskilde kaldes til 5. afdeling i kampen om Danmarksmesterskabet i Rally Roskilde.
 

Siden 4. afdeling i Sorø for fire uger siden, er bilerne både blevet optimeret på værkstedet, og har kørt Hill Climb i hjemmeklubben, Horsens Automobil og Motor Klub. Dette Hill Climb blev brugt både som test af bilerne efter de problemer de havde i Sorø, og som lidt kørertræning forud for den kommende afdeling i Roskilde.


Heino Mejer og Bo Mølgaard på Korskrobanen i 3. afdeling af DM i rally
(Foto: rallypics.dk - Viggo Johansen)

For Heino Mejer og Bo Mølgaard i den ene Volvo 242 Turbo, blev deltagelsen i det lokale Hill Climb dog til lidt mere end træning. En flyvetur over et hop resulterede i et par snurreture, som beskadigede alle fire hjul. Trods det lykkedes det at gennemføre løbet, og hive en generel 1. plads hjem, med Kurt Mejer og Steen Bøgelund på 2. pladsen.

Rally Roskilde ser umiddelbart ud til at blive et hurtigt rally, hvilket normalt passer godt til teamets to hurtige Volvo 242 Turbo, som har en tophastighed på den gode side af 200 km/t. Der skal køres i alt 244 km rally, hvoraf de 83 km er rene hastighedsprøver. Dyrskuepladsen i Roskilde danner rallycentrum, og her vil der være stor mulighed for at komme tæt på både rallybiler og kørere.


Kurt Mejer og Steen Bøgelund på hurtigt grus i 3. afdeling af DM i rally
(Foto: rallypics.dk - Viggo Johansen)

Danmarksmesterskabet køres over 6 afdelinger, som alle er tællende til mesterskabet. Da begge teamets mandskaber allerede har smidt en afdeling væk, gælder det om stabilitet i de sidste to afdelinger, hvis der skal gøres håb om at køre endnu et mesterskab hjem til Horsens.

Både biler, kørere og servicemandskabet er klar til at tage udfordringerne op, og ser frem til et rally, hvor udfordringerne ligger i at få bilerne til at holde, og chaufførerne til at holde bilerne på vejen.

Inden 5. afdeling af det historiske mesterskab indtager Heino Mejer og Bo Mølgaard 1. pladsen i det historiske mesterskab for biler over 2.000 ccm. Kurt Mejer og Steen Bøgelund på en 2. plads i klassen, så der er for begge mandskaber noget at forsvare i denne næstsidste afdeling om årets mesterskab.

Rally Team Mejer

rallypics.dk
Viggo Johansen

Læs mere om:
  • Heino Mejer
  • Kurt Mejer
  • Roskilde
  • 21/09/19 - Roskilde - DM Rally
  •