Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Ib Kragh ser frem til lørdagens DM-rally

DM Rally 
29/08/19 

Selv om de tidligere på måneden har deltaget i et par rallysprint, begynder efterårssæsonen for alvor på lørdag for Ib Kragh og Ditte Kammersgaard. Her stiller de til start i Suzuki Rally Sorø, der er den fjerde af de seks DM-rallyer, som køres i år.
 

”Det plejer at være gode løb, når der er rally på de kanter,” siger Ib Kragh. ”Klubben plejer at finde nogle gode hastighedsprøver, og det bliver spændende med en serviceplads for rallyet midt inde i hjertet af Sorø. Det er godt for Rallydanmark, at der er en klub og nogle arrangører, som gør noget for at vise vores sport frem.”

Men selv Ib Kragh tidligere har kørt rally på Vest- og Midtsjælland, ved Skoda Fabia-køreren ikke helt, hvad der venter ham.


Det er vejene omkring Sorø, der venter for Ib Kragh og Ditte Kammersgaard.

”Prøverne bliver først offentliggjort på dagen,” siger han, ”men vi ved, at der er fire prøver. De skulle primært foregå på asfalt, og så skal der også være et stykke grus. Det er klart, at der er nogen, som har en hjemmebanefordel. Suzuki-teamet stiller jo til start på hjemmebane, og brødrene Brian og Kim Madsen kommer også i et par potente Peugeoter. Ditte og jeg kører ikke direkte i klasse mod dem, men de kan alle sammen tage vigtige point fra os i generalklassementet, som også tæller med i mesterskabet.”

Inden Suzuki Rally Sorø ligger Ib Kragh og Ditte Kammersgaard på andenpladen i kampen om Dansk Super Rally. De ligger 27 point efter det førende mandskab Kristian Poulsen/Ole R. Frederiksen, og der er 60 point at hente i hvert af sæsonens tre resterende DM-rallyer.

”Kristian kommer lige fra to løb i Tyskland, så han er godt varm, men vi vil sørge for at give gas fra første meter,” siger Ib Kragh. ”Vi vil i hvert fald køre vores chance, og vi føler også, at vi er godt forberedte. Hen over sommeren har jeg sammen med mit dygtige serviceteam arbejdet på en ændret opsætning af vores Skoda, og jeg håber, at det er noget, som giver pote.”

IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Ditte Kammersgaard
  • Ib Kragh
  • Sorø
  • 31/08/19 - Sorø - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: