Da servicefolkene fik set nærmere på bilens beskadigede bagtøj, stod det klart, at det ikke kunne repareres alene med de medbragte reservedele.
Den danske duo Sørensen og Isaksen fik en god start og fandt en rytme, der lagde op til en Top 3-placering, men udgik af Rallye Deutschland på grund af en kantsten (Foto: Honza Fronek)
- Da vi var feltets eneste Opel Adam-team, var der ingen andre, vi kunne låne noget fra. Vi prøvede at få skaffet de manglende dele, men det lykkedes desværre ikke, tilføjede Lasse Murmann Sørensen.
Det danske hold fik ellers en god start på det cirka 1300 kilometer lange WRC-rally ved at være hurtigste bil i klassen på den såkaldte shake down-prøve og tredjehurtigst på den første af løbets ialt 19 hastighedsprøver med en samlet distance på omkring 350 kilometer.
Lasse Murmann Sørensen måtte opgive at fortsætte efter Super Rally-reglen, da skaden efter fredagens uheld på SS5 ikke kunne udbedres (Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)
Efter de første fire prøver var den danske duo på en solid tredjeplads efter et tysk og italiensk hold, begge i Peugeot 208, og fastholdt strategien med at holde et højt, men fornuftigt tempo og vente med at satse til senere i det lange rally. Det blev desværre spoleret af en kantsten på rallyets femte hastighedsprøve.
Der var ikke andet at gøre, end at vende hjem og gøre klar til næste opgave: den fjerde runde i opgøret om det danske rallymesterskab, som køres i Sorø den 31. august.
LMS Racing
Morten Dam - autoMOTIV/specialpress |