Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross

Fra ekstrem vådt til støv på bare 24 timer

Rallycross 
15/08/19 

DM 5 skulle køres på Nysumbanen, men vejrguderne havde til de første to heatrunder der blev kørt lørdag, besluttet at banen skulle vandes med rund hånd. Hvilket gav nogle kæmpe vandpytter rundt om på banen og gjorde føret fedtet.
 

Første heat inddeles efter lodtrækning og Peder trækker så han skal ud i nogle af de sidste heats, hvilket plejer at være en fordel, men mængden af vand gjorde, at nogle steder blev bilen bremset. Peder kører dog en heatsejr hjem.


(Foto: Hoffmann Foto)

I 2. heat er alle konkurrenterne lidt hurtigere end Peder, da han får trykket for lidt på speederen. En meget sjælden fejl for den ellers så erfarne kører, der har kørt motorløb i 30 år. Men Peder får kørt sig op på en 2. plads, efter 2 konkurrenter kører i jokeren. På sidste omgang smutter Peder med Kenneth Konge i jokeren og Peder kommer ud på en flot 3. plads i heatet.


(Foto: Hoffmann Foto)

Regnen stilner heldigvis af i løbet af natten til søndag, så de resterende heat og finaler bliver kørt i tørvejr. Og hjælperne på Nysumbanen har gjort alt hvad de kunne, for at få så meget vand væk fra banen som mulig natten over. Så Peder stiller til start i 3. heat hvor han fører fra start til slut og sætter hurtigste tid af alle.

Peder kommer igen stærkt fra start i 4. heat. Her kommer han afsted som nummer 2 efter det første sving. Men efter Peder kører i jokeren, ender han som nummer 3.


(Foto: Hoffmann Foto)

I finalen holder Peder i 2. række. Men Peder syns han var klar til at køre lidt før det grønne lys tænder, så han må som straf for tyvstarten igennem jokeren to gange. Da de starter igen, kommer Peder på indersiden af Morten Schnack og Kenneth Konge, hvilket betyder at han får det spor hvor der stadig en stor sø af vand. Det bremser Peders Volvo og han må trække ind på en 3. plads efter første sving. Og efter hans 2 gange i jokeren, ender Peder på en 5. plads.

Nu skal bilen hjem og rengøres, så den er klar til DM 6 på Ørnedalsbanen ved Sæby den 24. august.


(Foto: Hoffmann Foto)

Peder T. Rallycross Team