Peder T. Rallycross til Motorsportsfestival 2019 |
Rallycross 30/07/19
|
|
Teamet er denne gang taget til den traditionsrige Motorsportsfestival på Ørnedalsbanen ved Sæby. Festivalen foregår i uge 30 og teamet har deltaget siden det startede for 24 år siden. |
|
Peder kører stærkt og fornuftigt i både 1. og 2. heat. Tager jokeren på det rigtige tidspunkt og vinder begge heat. I 2. heat sætter han endda hurtigste tid af alle.
(Foto: Hoffmann Foto)
I 3. heat laver en konkurrent en tyvstart, der betyder at han må 2 gange igennem jokeren og Peder tager igen en heatsejr.
Heldet slap dog lidt op i 4. heat. Her er der lidt skubben i første sving efter starten og Peder snurrer rundt om sig selv og ender sidst i feltet. Han henter dog ind på konkurrenterne, men må tage til takke med sidste pladsen.
(Foto: Hoffmann Foto)
Der er heldigvis nok point fra de første 3 heat til at Peder starter på pole i semifinalen. Der er hård konkurrence fra alle sider, for at komme med videre til en finale. Dette tager Peder dog roligt og kører en sikker sejr hjem igen.
(Foto: Hoffmann Foto)
I finalen kommer Peder ud som nummer 2 lige i bagsmækken på Morten Schnack. Men da Peder tager jokeren ryger han ned som nummer 4 i feltet. En forankørende tager jokeren og det er nok til at Peder rykker op som nummer 3. Denne placering holder han til målflaget.
Efter en dommerkendelse bliver nummer 1 straffet med 5 sek. og rykker desværre ned i rækkerne. Det vil sige Peder tager en 2. plads med hjem og vigtige DM point.
(Foto: Hoffmann Foto)
Hele teamet takker for en fantastisk Motorsportsfestival med godt vejr og hygge i depotet.
Nu skal bilen lige rettes lidt ud i bagenden inden teamet drager til Nysum den 10. – 11. august.
Peder T. Rallycross team
|
|
| |