Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formula 3

En weekend til glemmebogen for Christian Lundgaard

FIA Formula 3 
30/06/19 

Christian Lundgaard havde set frem til tredje afdeling af Formel 3, der blev afviklet i weekenden på Red Bull Ring. Her skulle han revanchere sig efter en uheldig anden afdeling i Frankrig. Kvalifikationen forløb ikke optimalt for Christian Lundgaard, der dog fik femte bedste tid. Men det der så ud til at være et godt udgangspunkt udviklede sig pludselig i en meget uheldig retning.
 

Christian Lundgaards fysioterapeut havde været hjælpsom og placeret en blæser foran køleren på Christian Lundgaards racer, men da kun teamets elleve udvalgte folk må arbejde på bilen, betød det at Christian Lundgaard og ART Grand Prix efterfølgende blev diskvalificeret fra kvalifikationen og dermed skulle starte bagerst.

I kampen for at komme frem i feltet i første løb, havde Christian Lundgaard på anden omgang et sammenstød med en konkurrent, der kostede en punktering. Lundgaard kom tilbage på banen og selvom han var hurtigere end de førende biler, var afstanden blevet alt for stor og han kom i mål som nummer 26, hvilket blev startplaceringen til søndagens løb. Herfra kæmpede Lundgaard det bedste han kunne og han satte undervejs løbets hurtigste omgang, men ved målstregen var det på en placering som nummer 17. "Det er jo utroligt ærgerligt, at en fejl der intet sportsligt betyder får så stor konsekvens for hele weekenden" forklarer Christian Lundgaard. "Men regler er regler, så det kan vi ikke sige noget til og nu er det bare at glemme den her weekend så hurtigt som muligt og så se fremad. Mesterskabschancerne er nok forsvundet nu, så jeg skal bare sørge at få vist, hvad jeg kan de sidste fem afdelinger".

Næste løb for Christian Lundgaard er på Silverstone den 13-14. juli.

Lundgaard Racing
www.christianlundgaard.com

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Red Bull Ring
  • 30/06/19 - Red Bull Ring - FIA Formula 3
  •