Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

MB Racing på Jyllandsringen: Ronnie Bremer klar til at tage mesterskabsføring

DTC 
06/06/19 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipEfter en succesfuld weekend i Aarhus, hvor Ronnie Bremer og MB Racing fik lukket hullet til toppen i DTC-kørermesterskabet, er racerkøreren fra København klar til at overtage føringen i tredje afdeling af topserien på Jyllandsringen den kommende weekend.
 


(Foto: Dennis Risager)

Der er store forventninger til tredje afdeling af MASCOT DTC den kommende weekend på Jyllandsringen, hvor Ronnie Bremer og resten af MB Racing efter en stærk indsats i Aarhus i sidste måned har ét altoverskyggende mål: At overtage føringen i kørermesterskabet.

– Vi kommer med et stærkt moment fra Aarhus, hvor vi sikrede en andenplads og en masse gode point, mens vores største konkurrent havde en skidt weekend. Dét moment skal vi forsøge at udnytte på Jyllandsringen. Vi har stadig en del løb endnu, så vi vil ikke satse hele baljen for at sikre føringen, men det er absolut vores mål for weekenden, siger Ronnie Bremer.

– Det bliver fedt at komme tilbage på Jyllandsringen. Vi er stadig et nyt team, men de fleste af os har været i branchen i mange år, og vi glæder os alle sammen til at se MB Racing i aktion på Danmarks nationalbane. Årets første ræs på Jyllandsringen er altid noget specielt. Det gælder også for de andre teams, så der er ingen tvivl om, at der bliver kamp til stregen.


(Foto: Dennis Risager)

På vej mod en mesterskabsføring
Ronnie Bremer holder en andenplads i DTC-kørermesterskabet, hvor han halede betragteligt ind på den førende, Kasper Jensen fra Massive Motorsport, under anden afdeling i Aarhus. Med henholdsvis 199 og 194 point er der ikke langt mellem de to rivaler, som begge er blevet udset som mesterskabsfavoritter.

Tredje afdeling af MASCOT DTC indledes med træningssessions lørdag, mens de fire sammenhængende kvalifikationsheats, bestående af fire sprintheat á syv minutter, afvikles søndag formiddag. Herefter følger yderligere fire kvalifikationsheats, og udfaldet af det hele afgør startopstillingen til den endelig finale søndag eftermiddag.

Både kvalifikationsheats samt finaleløbet transmitteres direkte på TV 2 SPORT, og hele udsendelsen kan efterfølgende ses på TV 2 PLAY.


(Foto: Dennis Risager)

Tidsplan - MASCOT DTC – Jyllandsringen

Lørdag 8. juni
12.25 – Træning #1
15.00 – Træning #2

Søndag 9. juni
11.15 – Kvalifikationsheat 1-4 (4 x 4 omg.)
15.30 – Kvalifikationsheat 5-8 (4 x 4 omg.)
16.40 – Finale (13 min. + 1 omg.)

MB Racing


Læs mere om:
  • Ronnie Bremer
  • Jyllandsringen
  • 19/06/09 - Jyllandsringen - DTC
  •