Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Kasper Nyman: det gik bare ikke stærkt nok

DM Rally 
27/05/19 

Alligevel er han og Claus Kammersgaard stadig på en samlet 3. plads i R2 Super Rally Cup.
Kasper Nyman og co-driver Claus Kammersgaard, Vejen/Grindsted, havde på sin vis en god dag, da anden runde af årets danske rallymesterskaber blev kørt i det midtjydske Rally Kjellerup. Ingen tekniske problemer, ingen afkørsler eller andre uheld. Der manglede kun én ting: mere fart!
 

Dét var i alle tilfælde Kasper Nymans egen konklusion efter dagens syv hastighedsprøver, der endte med en fjerdeplads i klassen til det sydjydske makkerpar i Skoda Fabia R2, der sluttede som 15. hurtigste hold blandt 81 startende fra Arena Midt i Kjellerup.


Nyman og Claus Kammersgaard fik en lidt svag start, men op ad dagen kom der mere fart i bilen, så de fik konsolideret deres tredjeplads i den samlede stilling i R2-klassen
(Foto: MD, specialpress@gmail.com - autoMOTIV)

Dagen startede med en rundbane mellem Kjellerup og Thorning efterfulgt af endnu en rundbane ved Hinge øst for Kjellerup.

Håber på flere sving
- Det gik ikke særlig godt på Hinge-prøven, der var ikke fart nok på bilen. Jeg er har det bedre på gennemgående hastighedsprøver end på rundbaner, konstaterede Kasper Nyman ved målet.


På dagens sjette hastighedsprøve var Nyman og Kammersgaard næsthurtigst og det samme var de på den syvende og sidste prøve, hvilket gav lidt ekstra i pointregnskabet
(Foto: MD, specialpress@gmail.com - autoMOTIV)

På rundbanen ved Hinge var konkurrenterne Rasmus Sørensen, Frank Nielsen og Lasse Sørensen flere sekunder hurtigere, men på dagens tredje prøve kom der mere fart i Skodaen, og efter en servicepause midt i det 170 kilometer lange rally, gik det endnu bedre, så holdet sluttede på fjerdepladsen i R2-klassen og konsoliderede dermed dets tredjeplads i den samlede stilling efter to af DM-turneringens seks tællende løb.


(Foto: MD, specialpress@gmail.com - autoMOTIV)

I det officielle DIF-mesterskab, Autoplus Dansk Super Rally, er Nyman og Kammersgaard med 62 point på en samlet 12. plads blandt 68 pointtagere.

- Jeg håber, at der bliver flere sving på hastighedsprøverne i næste runde, det vil passe mig fint, pointerede Kasper Nyman efter en dag med syv meget hektiske og hurtige hastighedsprøver, der i tørt og konstant vejr kunne køres uden behov for taktisk dækskifte. Det handlede primært om at holde speederen nede.


(Foto: MD, specialpress@gmail.com - autoMOTIV)

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress

Læs mere om:
  • Claus Kammersgaard
  • Kasper Nyman Andersen
  • Kjellerup
  • 25/05/19 - Kjellerup - DM Rally
  •