Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Ronnie Bremer og MB Racing klar til DTC-brag i Aarhus

DTC 
17/05/19 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipDer bliver knald på i weekenden, når Ronnie Bremer og MB Racing stiller op til sæsonens anden DTC-afdeling, som afvikles i forbindelse med Classic Race Aarhus på den populære bybane.
 


(Foto: MB RACING)

Ronnie Bremer skal i weekenden forsøge at forbedre sin position i DTC-mesterskabet, når han sammen med MB Racing stiller op til anden afdeling af sæsonens udgave af den danske topserie. Efter et stærkt premiereløb på svenske Ring Knutstorp, hvor Bremer sluttede på podiet og sikrede sig en delt andenplads i mesterskabet, er racerkøreren klar til at kæmpe løs på den aarhusianske bybane i Mindeparken.

– Jeg glæder mig enormt meget til at komme tilbage til Aarhus. Bybanerne har altid være nogle af DTC-sæsonens højdepunkter, for der er altid garanti for action. En enkelt fejl kan koste dig et møde med muren, og så kan løbet være slut. Omvendt er især Classic Race Aarhus et prestigefyldt løb med mange tusinde tilskuere, som alle vil gøre rigtig meget for at vinde, så der bliver ikke givet ved dørene, forklarer Ronnie Bremer.


(Foto: MB RACING)

Ronnie Bremer: Vi er klar til kamp
– Hele teamet er klar til weekenden, og vi ser frem til at komme på banen igen og vise vores nye setup frem på dansk grund. Det bliver også spændende at prøve det nye løbsformat af. Med fire starter per kvalifikation vil det måske betyde, at nogle rent taktisk vil holde lidt igen, da det jo bliver ekstra dyrt af udgå, men nu må vi se. Jeg tror som altid, at der bliver kamp til stregen, og vi er i hvert fald klar til at battle.

Ronnie Bremer og MB Racing stiller op i en Chevrolet Camaro, som kan kendes på teamets karakteristiske hvide, sorte og blå farver. Lørdag køres de første kvalifikationsheats, som afvikles som fire små heats á fire omgange, hvilket følges op af yderligere fire kvalifikationsheats søndag. Herefter køres den afgørende finale, som afvikles på traditionel vis.

Fans, som ikke har mulighed for at være i Aarhus lørdag for at overvære løbene live, kan glæde sig over, at TV 2 SPORT sender lørdagens kvalifikationsheats i forbindelse med en livetransmission søndag.

TIDSPLAN – MASCOT DTC – CLASSIC RACE AARHUS

Fredag 17. maj
11.00 – Træning #1 (30 min)
17.05 – Træning #2 (30 min)

Lørdag 18. maj
15.50 – Kvalifikationsheat 1-4 (4 x 4 omg.)

Søndag 19. maj
14.30 – Kvalifikationsheat 5-8 (4 x 4 omg.)
15.40 – Finale (13 min. + 1 omg.)

MB RACING


Læs mere om:
  • Ronnie Bremer
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 19/05/19 - Mindeparken (Gadeløb) - DTC
  •