Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Australiens GP - McLaren preview

Formel 1 
05/03/03 

McLaren har valgt mod sædvane at starte i en meget modificeret MP4-17 model. MP4-18 får først sin debut når feltet kommer til Europa.
 

McLaren har valgt at gøre som Ferrari har gjort de sidste par år, nemlig at vente med at anvende det nyeste skud på stammen til man kommer tilbage til Europa. En meget modificeret udgave af sidste års model skal klare skærene i de første løb.

Ron Dennis og McLaren var svært lidt tilfreds med resultatet i sidste sæson. Det skal der laves om på i år, forventer man. Den nye MP4-18 bliver ikke sat ind før en gang når man kommer tilbage til Europa. Den nye skulle efter sigende indeholde en masse nye spændende ting, igen skabt af superdesigneren Adrian Newey. Noget af det som er sluppet ud om den konstruktion, er et nyt og meget anderledes design af frontvingen. Men også chassiset skulle indeholde en god del nytænkning.

Hen over vinteren er der udviklet og testet på livet løs. McLaren har ifølge Alex Wurz, teamets testkører, kørt over 16.000 testkilometer. Det er sket på alle typer baner for at optimere bilen mest mulig. Den ene af teamets kører, David Coulthard, venter sig meget af den nye bil. Og så håber han nok også på en lille revanche for det uheldige debutløb sidste år, hvor han blev involveret i det store uheld ved starten af løbet. Kimi Räikkönen fik sidste en dårlig kvalifikation, men det reddede ham faktisk for det store sammenstød som mange andre biler blev involveret i. Han kom godt igennem og kørte sig frem på tredjepladsen og dermed var hans debut hos McLaren en succes.

McLaren glæder sig generelt til sæsonen i år, men som hos flere andre teams har man sine spekulationer om strategi osv. De nye regler skal granskes grundigt for at sikre både en god kvalifikation og et godt Grand Prix forløb. Ingen optankning mellem kvalifikation og Grand Prix. Ingen ændring af setup mellem kvalifikation og Grand Prix. Ej heller må man skifte motoren mere. Dermed er meget lagt i hænderne på Mercedes som skal få motorerne til at holde over flere dage.

Alt i alt er forhåbninger og forventningerne store hos McLaren. Man venter sig utrolig meget af den nye bil når den bliver endelig klar. Indtil da må man "nøjes" med en meget modificeret udgave af MP4-17, kaldet MP4-17D.

Dons

Læs mere om:
  • 09/03/03 - Albert Park - Formel 1
  •