Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Pilgaard får DTC debut i weekenden

DTC 
02/05/19 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipCasper Pilgaard får i den kommende weekend debut i Danish Thundersport Championship på Ring Knutstorp i Sverige.
Den 21-årige racerkører fra Ryomgård får efter to sæsoner i Renault Formel 4 Danmark mesterskabet nu tag over hovedet, og rykker ind i en DTC racer med V8 motor og Mercedes look.
 

Casper testede for første gang en DTC racer i oktober måned 2018, og fik herefter muligheden for at skrive under på en aftale, så han bliver en del af FDM talentteam. Her får kørerne vejledning omkring kost og træning, og har samtidig en coach tilknyttet.

For et par uger siden blev det offentliggjort, at Ronnie Bremer med erfaring fra både DTC og Champ Car samt meget andet, skal hjælpe kørerne til at blive endnu hurtigere ude på banerne, i forbindelse med testkørsler og løbsweekender. De har allerede haft den første testdag sammen på FDM Jyllandsringen, hvor der blev arbejdet på køreteknik og opsætning af racerbilen.


(Foto: Pilgaard Motorsport)

Med adskillige løbssejre og en sølvmedalje i 2018 mesterskabet, føler Casper sig klar til at tage springet op i superligaen i dansk motorsport. Men han ved også på forhånd, at det ikke bliver noget let skifte, da der er kørere med meget stor erfaring i serien.

Casper går dog til opgaven med oprejst pande og er klar på de nye udfordringer.

”Mange siger at bilerne er svære at køre, og har dårlige styre- og bremseegenskaber, men jeg synes faktisk at den kører rigtig godt. Men det er noget helt andet, og man skal lige vende sig til at man ikke kan se hjulene, som i en gokart eller formelbil.”

Denne weekend kommer til at forløbe lidt anderledes, end hvad der ellers bliver normen i DTC i år. For det første skal der køres fredag-lørdag, og så bliver der kørt en træning, en kvalifikation og to løb. Så det bliver en kompakt men intens løbsweekend, hvor det er med at være klar fra første minut.

Mens alle de danske afdelinger kan følges på direkte på TV2 Sport og TV2 Play, opfordrer serien til at holde øje med deres Facebook side i de kommende dage, omkring dækningen af denne ene svenske afdeling.

Tidsplanen er som følger (med forbehold for ændringer):

Fredag
Træning 10.00
Kvalifikation 14.25

Lørdag
Heat 1 10.40
Heat 2 13.40

Pilgaard Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Casper Pilgaard
  • Ring Knutstorp
  • 19/05/04 - Ring Knutstorp - DTC
  •