Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Ung kører misser sæsonstarten i Super GT

Super GT Danmark 
26/04/19 

Super GT DanmarkUps! Teamchef Henrik Jacobsen havde glædet sig til at præsentere Lasse Poulsen i åbningsløbet i OK MOBIL 1 SUPER GT på Padborg Park her i weekenden, men det bliver der alligevel ikke noget ud af. En straf i 2018-sæsonen betyder, at den unge kører misser sæsonstarten 2019. Noget af en skuffelse for både team og kører.
 

Henrik Jacobsen anerkendes som en af de bedste teamchefs i dansk bilsport, og han var også så sent som i denne uge på Padborg Park for at forberede teamet bedst muligt til en stor sæson i superklassen. Men først var det vinden, der flænsede et nyt telt, og så gik det op for Henrik Jacobsen, at Lasse Poulsen ikke havde lagt mærke til en dato på den straf, han fik i 2018.


(Foto: Super GT)

Ikke just den sæsonstart, Henrik Jacobsen havde håbet på.

Lasse Poulsen tog i 2018-finalen én strafomgang, men ikke den anden, og han respekterede ikke det sorte flag, der blev vist ham. DASU idømte efterfølgende Lasse Poulsen en straf og fratog ham hans licens, og den får han først igen den 30. april. Tre dage for sent til, at Lasse Poulsen kan deltage på Padborg Park i weekenden.

- Lasse havde overset datoen, og derfor har vi forberedt os, som om vi er med fra sæsonstart, men nu må vi vente til Djursland, fortæller Henrik Jacobsen.

Super GT Danmark


Læs mere om:
  • Lasse Poulsen
  • Padborg Park
  • 28/04/19 - Padborg Park - Super GT Danmark
  •