Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600

Momentum Racing nyt navn i dansk motorsport

Yokohama 1600 
22/04/19 
Yokohama

Der kommer et helt nyt navn på de danske racerbaner i 2019 – Momentum Racing.
Holdet har base i Kalvehave på Sydsjælland, og kommer til at bestå af to biler, som begge skal deltage i Yokohama 1600 Challenge.
Begge kørere er kendte ansigter i motorsportsverdenen.
 

I bil nummer 31 får vi Oliver Rømer, der debuterede i Yokohama 1600 Challenge i 2018, hvor det blev 5 løbsresultater i den generelle top 10, og flere pokaler i Rookiemesterskabet for helt nye asfaltbanekørere.

I bil nummer 32 kommer Jens Kristoffersen til at sidde bag rattet. Det bliver hans debut i klassen i år, men han har tidligere kørt Rally. Så han er ikke helt ny i en racerbil.

Mens Rømer fortsætter i den samme Peugeot 207, som han også kørte med i 2018, har teamet købt en Peugeot 208 til Kristoffersen. Udefra ser de to biler forskellige ud, men under skallen er de meget ens, så de to kørere forhåbentlig kan sparre med hinanden.


Jens Kristoffersen
(Foto: JJ Media)

For tre uger siden var holdet på Padborg Park til en testdag, for lige at få vinterrusten banket af, og her blev der kørt rigtig fornuftige tider i forhold til konkurrenterne. Det er dog altid svært at vide præcis hvor man står, inden sæsonen for alvor kommer i gang, men holdet har en god mavefornemmelse, da farten bestemt var der sidste år hos Rømer. Havde det ikke været for et par tekniske nedbrud, havde de fem top-10 placeringer måske endda været 3-4 stykker mere. Der var i hvert fald potentiale til det.

Vinteren er gået med at få bilerne tjekket igennem fra ende til anden, for netop at forsøge at forhindre sådanne nedbrud henover sæsonen. I et felt på omkring 20 konkurrenter, kan enhver fejl og mistet point bliver dyrebart – i hvert fald når man tænker podiepladser og mesterskab.

Derfor har holdet også fået Mads S. Christiansen, Allan Aagren Mortensen og Martin Ahlman Rasmussen med til at servicere og optimere bilerne før, under og efter weekenderne, mens Mikael Rømer som teamchef skal have det store forkromede overblik.

Målet for Jens Kristoffersen er at være med i toppen af Rookiemesterskabet og blande sig i top-10 generelt.

Oliver Rømer har som mål at køre sig i top 8 hele tiden. Top 8 er der hvor man vender rundt på startrækkefølgen i heat 2, og kan man først komme der op, kan alting ske.


Oliver Rømer
(Foto: JJ Media)

Den første løbsweekend for Momentum Racing bliver den 27.-28. april på Padborg Park, hvor den første afdeling af Yokohama 1600 Challenge skal køres. Det er endnu lidt uklart om der bliver vist noget tv derfra, så derfor kan vi kun opfordre folk til at tage en tur til den sønderjyske bane nær grænsen, og opleve sæsonstarten på nærmeste hånd. Der er garanti for masser af godt ræs med Rømer og Kristoffersen, men også de mange andre racerserier, der kører på banen den samme weekend.

Man kan også følge holdet på Facebook under https://www.facebook.com/MomentumRacingDK/

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning 10.25
Kvalifikation 13.45

Søndag
Løb 1 09.00
Løb 2 13.35

Momentum Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Jens Kristoffersen
  • Oliver Rømer
  • Padborg Park
  • 19/04/28 - Padborg Park - Yokohama 1600
  •  
     

    Yokohama 1600 nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: