Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Teamchef sidder selv i superbilen

Super GT Danmark 
08/04/19 

Super GT DanmarkHvem er det, der kører rundt i en hel hvid racer med et 1-tal klæbet på den ene dør?
Spørgsmålet blev stillet på Padborg Park. Og svaret vakte opmærksomhed: John Nielsen! Omgang efter omgang tæskede han farten ned i asfalten på den sønderjyske bane. Alligevel er der ikke tale om et sensationelt comeback for én af de største stjerner i dansk motorsport.
 

Ud over opgaven som Formel 1-ekspert er John Nielsen også teamchef i Flexlease.nu-Strøjer Tegl, der i den kommende sæson stiller op i OK MOBIL 1 SUPER GT med de to topkørere, Kevin Rossel og Christian Sørensen.

Mens Kevin Rossel har været med, lige siden supertourisme kom til Danmark, så er både Christian Sørensen og teamchefen nye i superklassen, og det var forklaringen på, at det var John Nielsen selv, der brugte en hel testdag på Padborg Park.

- Jeg vil simpelt hen lære bilen at kende. Det er ikke nok, at jeg kan trække på en stor erfaring som kører, for jeg vil ikke nøjes med at trække på fortiden. Som chef for Kevin og Christian vil jeg vide, hvad jeg taler om, forklarer John Nielsen i en pause, mens mekanikerne skruer på bilen.

John Nielsen stoppede som aktiv racerkører i 2014. Han har i flere år været teamchef i DTC-serien, og nu bliver han og det stærke Team Flexlease.nu-Strøjer Tegl så en del af superklassen i dansk motorsport.

Og John Nielsen er begejstret for bekendtskabet med en ny bil.
- Det er en rigtig racerbil, og den er sjov at køre. Som kører er det ikke så vanskeligt at lære 96 procent af bilen at kende. Det er de sidste 4 procent, der er de svære, og det er her, at køreren bliver afgørende.

Selv om John Nielsen stadig elsker selv at køre race, så viger han pladsen i den næste test, hvor det er Christian Sørensen, der sidder bag rattet.

Super GT Danmark


Læs mere om:
  • John Elgaard Nielsen
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?