Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Aquila Synergy Cup

Lasse Ploeg – nok et talent fra gokart skal køre Aquila Synergy Cup

Aquila Synergy Cup 
08/04/19 

Aquila Synergy Cup Lad os starte med en praktisk ting, i familien udtaler de efternavnet sådan: plov. Lasse blev 15 år i december 2018, han bor i Sønderjylland, og går i 9. klasse på Talentcenter Haderslev på idrætslinjen. Han vil gå videre i gymnasiet STX, og senere har han ikke lagt sig fast på nogen bestemt uddannelse.
 

Lasse startede som mange andre tidligt i gokart. Interessen fik han gennem sin onkel som også er racerkører. Han meldte som 6 – årig ud til sine forældre at det med at køre gokart, det var altså bare ham og allerede som 7-årig fik han debut i den dengang meget eftertragtede Aquila Cup på hjemmebane i Vojens. Lasse startede ud i Cadett mini, og er lidt efter lidt rykket op i de større og hurtigere klasser.


Endnu et talent fra gokart der starter i Aquila Synergy Cup

De sidste tre år har Lasse deltaget i Rotax hvor han i 2018 blev Nordisk Mester og vandt Jyde Cuppen i Junior klassen. Gennem Lasse’s coach og ven Patrik Matthiesen som kører langdistance i England og i år tilknyttet Aston Martin Young Driver Academy, blev det muligt for Lasse at teste en Ginetta Junior G40 på Blyton Park en oktoberdag sidste år i England med Patrik som instruktør. 14 dage efter deltog Lasse i Ginetta Junior Scholarship og med kun få timers erfaring bag rattet i en racerbil blev han finalist og var blandt de sidste 8 ud af 74.


Lasse sammen med sin far Lars efter en god dag på Søndersøbanen

I takt med sin udvikling i sporten bruges fritiden på sponsorarbejde. Grundet den flotte lokale opbakning er det i år blevet muligt for Lasse at tage skridtet videre i racerbil.

I november 2018 var Lasse på Padborg Park for at teste en Aquila Synergy Cup racerbil. Siden har Lasse fortsat arbejdet på support til sin elskede motorsport og nu er der skrevet kontrakt med Aquila og foran venter en sæson i egen bil. Lasse tager sin debut under åbningsløbet på Padborg Park 27-28 april, med startnummeret fra cadet-tiden, 16.


Lasse glæder sig til at komme i gang med Aquila Synergy Cup

Det lader til at Lasse er en talentfuld racerkører som bliver spændende at følge, og spændende at se hvor højt han bliver placeret når Aquila Synergy Cup 2019 er slut. Velkommen til Lasse Ploeg.

Aquila Racing Cars

 



Er din virksomhed klar til robotter?