Lasse startede som mange andre tidligt i gokart. Interessen fik han gennem sin onkel som
også er racerkører. Han meldte som 6 – årig ud til sine forældre at det med at køre gokart, det
var altså bare ham og allerede som 7-årig fik han debut i den dengang meget eftertragtede
Aquila Cup på hjemmebane i Vojens. Lasse startede ud i Cadett mini, og er lidt efter lidt
rykket op i de større og hurtigere klasser.
 Endnu et talent fra gokart der starter i Aquila Synergy Cup
De sidste tre år har Lasse deltaget i Rotax hvor han i 2018 blev Nordisk Mester og vandt
Jyde Cuppen i Junior klassen. Gennem Lasse’s coach og ven Patrik Matthiesen som kører
langdistance i England og i år tilknyttet Aston Martin Young Driver Academy, blev det
muligt for Lasse at teste en Ginetta Junior G40 på Blyton Park en oktoberdag sidste år i
England med Patrik som instruktør. 14 dage efter deltog Lasse i Ginetta Junior Scholarship
og med kun få timers erfaring bag rattet i en racerbil blev han finalist og var blandt de sidste
8 ud af 74.
 Lasse sammen med sin far Lars efter en god dag på Søndersøbanen
I takt med sin udvikling i sporten bruges fritiden på sponsorarbejde. Grundet den flotte lokale
opbakning er det i år blevet muligt for Lasse at tage skridtet videre i racerbil.
I november 2018 var Lasse på Padborg Park for at teste en Aquila Synergy Cup racerbil.
Siden har Lasse fortsat arbejdet på support til sin elskede motorsport og nu er der skrevet
kontrakt med Aquila og foran venter en sæson i egen bil. Lasse tager sin debut under
åbningsløbet på Padborg Park 27-28 april, med startnummeret fra cadet-tiden, 16.
 Lasse glæder sig til at komme i gang med Aquila Synergy Cup
Det lader til at Lasse er en talentfuld racerkører som bliver spændende at følge, og spændende
at se hvor højt han bliver placeret når Aquila Synergy Cup 2019 er slut. Velkommen til Lasse
Ploeg.
Aquila Racing Cars |