Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Motorsportstalenter styrketræner sig til bedre resultater

DTC 
07/04/19 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipDet er ikke nok at træne i en racerbil, hvis man vil være professionel racerkører. Derfor er en række unge motorsportstalenter med i et særligt talentprogram under FDM talentteam, hvor bedre kost og fysisk form skal give flere resultater.
 

Fart, gode køreevner og overblik er ikke altid nok til at vinde et racerløb. Det kræver også en fysisk topform, hvis man skal begå sig på de internationale racerbaner.

Derfor er tre unge motorsportstalenter, Casper Pilgaard, Rune Staudt og Filip Sandstrøm, blevet tilbudt at indgå i FDMs særlige talentprogram op til dette års Mascot DTC-sæson.


FDM talentteam årgang 2019. Fra venstre: Rune Staudt, Dennis Wounlund (Team Danmark talenttræner), Casper Pilgaard og Filip Sandstrøm.
(Foto: FDM DTC)

Som en del af FDM talentteam får de tre talenter vejledning i blandt andet fysisk og mental træning, ligesom de får rådgivning om, hvordan de skal profilere sig og arbejde med sponsorer, så de kan udleve deres racerdrøm. Derudover stiller FDM en coach til rådighed under Mascot DTC-løbene.

”Motorsport handler ikke kun om at være god til at køre bil. Mange er ikke klar over, det også kræver en god fysisk form. Med den rette hjælp til den fysiske træning og den rigtige kost kan man forbedre resultaterne på banen. Vi håber, at vi med FDM talentteam kan være med til at skabe et springbræt til en lang motorsportskarriere”, siger direktør for Mascot DTC, Betina Engholm.

Første del af talentprogrammet foregik i Idrættens Hus i Brøndby ved København, hvor Team Danmarks talenttræner, Dennis Wounlund, nøje målte og vejede hver enkelt kører. Herefter gennemgik han de øvelser, der kan tilpasse og rette kørernes kropsbygning, så den er optimal, når der skal køres racerløb.


Det kræver en god fysisk form at præstere på topniveau i motorsport. En god fysisk form kan også være afgørende, hvis uheldet er ude.
(Foto: FDM DTC)

Den fysiske form giver nemlig ikke kun bedre resultater på banen. Formen kan også være afgørende, hvis en racerkører er uheldig og ender med at køre ind i noget eller bliver påkørt.

”Det var en meget lærerig dag, hvor jeg fik viden om, hvor stor en betydning det har, at der er en ligevægt i kroppen, hvis man vil forebygge skader. Målingerne viste for eksempel, at der var en vægtforskel på mine ben på 300 gram. Derfor har jeg fået nogle tips til, hvordan jeg får udlignet den vægt, så min risiko for skader bliver mindre”, siger Casper Pilgaard, der er en af de tre kørere på FDM talentteam.

Det er andet år, at FDM talentteam eksisterer.

De tre racerkørere stiller alle til start for FDM talentteam i års Mascot DTC-serie.

Årets første Mascot DTC-løb køres søndag den 4. maj på Ring Knutstorp i Sverige.

 



Er din virksomhed klar til robotter?