Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Intercontinental GT Challenge

Christina Nielsen sluttede i point med Strakka Racing på Laguna Seca

Intercontinental
GT Challenge 

01/04/19 

Danskeren tilfreds med en plads i pointene efter otte timers ræs med verdens bedste GT-kørere på Laguna Seca. Sluttede på en tiendeplads med Strakka Racing og Mercedes-AMG.
 


(Foto: Christina Nielsen Racing)

Christina Nielsen, Dominik Baumann og Adam Christodoulou sluttede på en tiendeplads i weekendens 8 Hours of California på Laguna Seca. Mercedes-AMG-trioen sikrede dermed point til Strakka Racing i sæsonens anden afdeling af Intercontinental GT Challenge.

– Helt klart et udfordrende løb, og måske et af min karrieres sværeste, når det gælder konkurrencen fra de andre biler. Kan godt mærke, at vi kører mod nogle af verdens bedste GT-kørere og fabrikssupporterede teams i det her mesterskab, lyder det fra Christina Nielsen.


(Foto: Christina Nielsen Racing)

Det var Christina Nielsen, som startede løbet i Strakka Racings Mercedes-AMG GT3 #43, og efter at have startet fra en 15. plads, afleverede danskeren bilen en position bedre. Halvvejs i det otte timer lange løb havde trioen indtaget en ottendeplads, og med to og en halv time igen holdt Nielsen en syvendeplads i det benhårde felt.

Christina Nielsen: Generelt er vi tilfredse
– Generelt er vi godt tilfredse. Det var vores første løb som team, vi gennemførte med point, og vi har haft en effektiv og progressiv weekend, som har givet os en masse viden om, hvad vi skal arbejde videre med frem mod næste afdeling.

Næste opgave for Christina Nielsen og resten af Strakka Racing bliver tredje afdeling af Intercontinental GT Challenge, 24-timersløb på Spa, den 25.-28. juli. Nielsen skal dog allerede den kommende weekend, 6.-7. april, på opgave for Craft-Bamboo Racing, når første afdeling af Blancpain GT World Challenge Asia skydes i gang på Sepang-banen i Malaysia.


(Foto: Christina Nielsen Racing)

Christina Nielsen Racing


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Laguna Seca
  • 19/03/30 - Laguna Seca - Intercontinental GT Challenge
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?