Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Trafik

Dækimportører: Skån vinterdækkene

Trafik 
25/03/19 

Få sommerdæk på, så vinterdækkene er friske til næste sæson, råder Dækimportørforeningen.
Efter en af de mildeste og varmeste vintre i lang tid er vi på vej mod forår. Derfor er det en god ide at få sommerdæk på snart.
 


Sommerdæk er egnede til varme veje, hvor vinterdæk kommer til kort. Derfor er det ved at være tid til at skifte til sommerdæk.
(Foto: Michael Eisenberg)

"Vinterdæk er bløde og designet til kolde temperaturer, typisk under syv grader. Er vejret varmere, slides dækkene unødigt, og så er de mindre værd til næste vinter, hvor der er brug for god profildybde og dækblokke uden slidte hjørner. Derfor er det ved at være tid til at skifte til sommerdæk," siger Dækimportørernes formand Kenneth Saust.

Han peger på, at flere og flere bilister følger rådet om at køre på vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren. I dag er det omkring 90 procent af bilisterne mod under 70 procent for 10 år siden.


Det er tid at skifte til sommerdæk. Værkstedsindehaver Marco Gersager demonstrerer egenskaberne i et nyt sommerdæk for blomsterhandler Jette Hammerum, der har taget sin datter Roxanne på 10 måneder med til dækskift.
(Foto: Michael Eisenberg)

Det er Kenneth Saust meget tilfreds med: "De danske bilister går op i dæksikkerhed. Så når man står hos dækforhandleren, er det derfor en god idé at få tjekket de sommerdæk, der skal på, og de vinterdæk der skal af. Er dækkene gode nok? Eller skal de skiftes?"

"Med nymonterede sommerdæk kan man trygt og med god samvittighed køre en varm sommer i møde. Blot skal man huske, at såvel gamle som nye dæk skal passes, så man bør derfor selv tjekke dæktrykket mindst en gang om måneden," slutter Dækimportørernes formand.


"Det er ved at være tid til at skifte til sommerdæk, på den måde skåner man sine gode vinterdæk til næste sæson," siger Dækimportørforeningens formand Kenneth Saust.
(Foto: Michael Eisenberg)

Dækimportørforeningen

 



ASETEK SIMSPORTS