Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Youngtimer Challenge

Youngtimer sæsonen starter om 6 uger!

Youngtimer 
23/03/19 

Om 6 uger afvikles årets første afdeling af Youngtimer mesterskabet, det foregår sammen med de øvrige Historiske klasser ved Danish Masters på Jyllandsringen 4. og 5. maj.
Her skal de første point i den fem måneder lange Youngtimer sæson uddeles.
 

Et tilbageblik på 2018 sæsonen kan give en indikation af hvad den kommende sæson har at byde på, når de forsvarende mestre skal ud og forsvare æren, først og fremmest mod dem der i 2018 var lige ved og næsten, og som om det ikke var nok, så dukker der traditionen tro sikkert en ”Dark horse” eller fem op.

I YT’s klasse 3, tog Peder Skipper den store pokal med hjem i 2018, skarpt forfulgt af Lars Leed, meeen lidt held skulle der også til for dem begge, Kenneth Engelberg Olsen som tog tredjepladsen var urimelig forfulgt af uheld gennem året, men var lynene hurtig når det virkede, Kenneth sejrede i 6 af de 11 heats han gennemførte, men måtte altså nøjes med en samlet tredjeplads.


Peder Skipper, vinder af YT-3 mesterskabet 2018

I YT’s Klasse 2, var der året igennem god udskiftning på præmiepodiet, i alt 14 forskellige kørere var på præmieskamlen i løbet af 2018, -vel og mærke i 7 forskellige bilmærker. Men året igennem var Ole Sondrup ganske suveræn og stabil, og tog sikkert mesterskabet foran Søren Christensen og Kim König.
2018 sæsonen var utrolig spændende året igennem, og der er ingen grund til at 2019 ikke bliver endnu bedre.


Ole Sondrup, vinder af YT-2 mesterskabet 2018

I YT’s klasse 1, var der spænding om mesterskabet til det sidste, men det var alligevel en stabil Mick Søgaard der med i alt 10 heatsejre, tog pokalen foran Bent Dyhre og Keld Graabæk.
Det forlyder at både nye deltagere og nye biler er på vej til klasse 1, så 2019 skal nok blive spændende.


Mick Søgaard, vinder af YT-1 mesterskabet 2018

I 2019 forsøges der også med at tilbyde en ny Youngtimer klasse –”YT-Classic”. YT-Classic er et forsøg på at få nogle af de oprindelige Youngtimer modeller fra 80’erne ud og køre igen, ved at tilbyde en klasse for YT-biler fra før 1991, max. 2 liters motor og ingen trykladning, Vægt/effekt er min 6,4 kg/hk.
Klassen skal afvikles sammen med de øvrige YT-klasser, men altså med selvstændig præmiering, YT-Classic får startnumre i 400 serien.
Man kan selvfølgelig fortsat sagtens køre ”almindelig” YT 1, 2 eller 3 med sin bil, selvom den er fra før 1991.

I 2019 afvikles Youngtimer mesterskabet over 7 tællende weekender, hvor der køres på Jyllandsringen, Ring Knutstorp, Sturup Raceway samt to gange på Ring Djursland og Padborg Park.
Derudover afvikles tre ikke tællende weekender på henholdsvis Rudskogen, Padborg park og ved Classic Race Aarhus.
Der er således rigtig gode muligheder for at de op mod 100 aktive Youngtimere kan få luftet raceren i år.

Thomas Bakke
HMS