Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

Testdag for standardvogne på Padborg Park

Yokohama
SuperCup 

21/03/19 
Yokohama

Helt som vanligt arrangerer Yokohama SuperCup en testdag på Padborg Park. I år bliver det lørdag den 30. marts fra kl 08.00 – 16.00. Og der er igen i år god plads til, at klassen kan invitere deltagere fra andre klassen til at komme og være med.
 

Testdagen bruges til at funktionsteste bilerne og ikke mindst til at få banket vinterens rust af både chauffør og biler.

Tilmelding har været muligt et pænt stykke tid for deltagere i klassen, men fra nu åbnes der op for tilmelding af biler fra andre klasser. Der kan tilmeldes standardbiler primært fra Yokohama 1600 Challenge, Citroen DS3 Cup og Youngtimer klassen. Har du en standardbil til race, der skal ikke skal deltage i en af de tre nævnte klasser, så kan det også lade sig gøre.

Du skal blot lige tage kontakt til enten formand for kørerforeningen Jakob Borum (28 35 60 00) eller klasserepræsentant Allan Kristensen (40 13 52 60) og få bekræftet at din bil kan deltage.

Prisen fra 2018 fastholdes, så det igen i år koster 2.000,- plus moms (2.500,- inklusiv moms). For dette beløb får man mulighed for at køre på banen fra kl 08:00 til kl 16.00.

Eneste begrænsning er, at man respektere, at alle skal have fornuftig tilgang til banen, og støjkrav (max 95 db) og støj mængde skal overholdes.

Detaljer og tilmelding finder man på Yokohama SuperCups hjemmeside her: supercup.dk/?page_id=428
OBS: tilmelding er først gældende når betaling er modtaget, og løber vi ind i grænsen på de 30 biler, så er det ”først til mølle princippet” der gælder.

Udover at få testet materiellet af, så plejer det at være en særdeles hyggelig og god dag med masser af tid til at kigge på og snakke om bilerne og den kommende sæson.

Yokohama SuperCup
www.supercup.dk

Keld O. Dohm

 
 

Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: