Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1 præsentation

Christian Lundgaard klar til præsentation af Formel 1 racer

Formel 1
præsentation 

12/02/19 

- og gensyn med Daniel Ricciardo
Tirsdag ved middagstid præsenterede Renault Formel 1 teamet deres nye racer Renault R.S. 19 på fabrikken i Enstone, England. Ved præsentationen var hele den internationale motorsportspresse til stede for at se raceren, der som minimum skal fastholde Renault F1 Team som det fjerde bedste hold i Formel 1.
 

Men til stede var også danske Christian Lundgaard, der er tilknyttet Renault Sport Academy, som skal fostre Renault Formel 1 teamets fremtidige kørere.

Renault F1 Teamets kørere i 2019 er tyske Nico Hulkenberg og australske Daniel Ricciardo, der er skiftet fra Red Bull til Renault i år. Og netop Daniel Ricciardo er en god bekendt til kun 17-årige Christian Lundgaard. I 2016 kørte Christian Lundgaard gokart for Daniel Ricciardos gokart team Ricciardo Kart. Blandt andet ved VM, der det år blev afholdt i Bahrain, var Ricciardo tilstede og han var vild med Christians performance.

”Jeg glæder mig meget til præsentationen af Renaults nye Formel 1 racer” fortæller Christian Lundgaard. ”Der er altid en speciel stemning og det er altid fedt at se en ny racer blive afsløret. Og så er det altid sjovt at mødes med Ricciardo. Vi mødtes på fabrikken i Enstone for nogle uger siden og der fik vi en god snak om gamle dage. Så for mig er det super fedt, at jeg nu er i samme team som Ricciardo, hvilket igen understreger at jeg må være det helt rigtige sted”.

Christian Lundgaard skal i 2019 deltage i den internationale FIA Formel 3 serie, der afvikles i forbindelse med Formel 1. Sæsonen strækker sig over 8 afdelinger á 2 løb og starter i Barcelona, Spanien, den 11.-12. maj. Christian skal køre for topteamet ART Grand Prix.

Formel 1 sæsonen starter i Melbourne, Australien, den 17. marts.

Lundgaard Racing

Jan Kaiser