Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4

2019 sæsonen er startet!

Formel 4 
08/02/19 

Og det bliver en fantastisk sæson! Hvis du synes Christian havde en flot 2018 sæson, Så kan du godt regne med at denne sæson har potentiale til at blive endnu bedre!
 

På baggrund af den store succes Christian havde i 2018, som en del af Jay Howard Driver Development, i den amerikanske Formel 4 serie, har begge parter haft et ønske om at fortsætte samarbejdet i endnu et år. I år bliver det bare endnu bedre!

I 2019 vil Christian deltage i ”Road To INDY” programmet. Det er et tretrins udviklingsprogram. Første trin er USF2000 serien, og det er her Christian skal vise talentet frem i 2019. Der er stadig lang vej til INDYCAR, og der kan ske mange ting undervejs, men Christian er helt sikker på at han har taget det rigtige valg. Christian Rasmussen vil være den første dansker der deltager i ”Road To Indy”- programmet, og det er virkelig noget at være stolt af.


(Foto: Christian Rasmussen Racing)

”Jeg er meget glad for det hele herovre, og Jay (Jay Howard; red) og hans team er det rigtige sted for mig, for at jeg kan udvikle mig som racerkører. Både mentalt og teknisk”.

”Og dette næste store skridt, bliver rigtig spændende. Vi skal køre 8 weekender med i alt 15 afdelinger, og dertil kommer en masse testtid i bilen, så vi skal nok lære hinanden godt at kende”, siger Christian.

Bilen er en Tatuus USF-17 og blev lanceret i 2017 som en erstatning for den gamle og forældede Van Diemen USF2000. Den er bygget op omkring en fuld carbon og aluminium-composite og honycomb monocoque, og den opfylder de nyeste FIA sikkerhedsstandarder. Motoren er en MAZDA 2.0 motor med 175 HK. Bilens samlede vægt uden kører og brændstof er på kun 500 kg.

I år vil konkurrencen blive skærpet betragteligt, da USF2000 er den officielle vej mod INDYCAR, og der vil derfor være mange dygtige og håbefulde kørere der hver især kæmper for succes. Christian har dog et meget afslappet forhold til konkurrencen, ligesom han også ser på fremtiden med ro i sindet.

”Det er da klart at jeg er lykkelig over at have fået denne mulighed, det første skridt mod INDYCAR, men det er ikke mit vigtigste mål. Jeg vil komme så langt det er muligt i single seater klasserne, og hvis det bringer mig til INDYCAR, så vil det jo være fantastisk, men hvis ikke, så er der SÅ mange andre veje at gå.”

”Jeg er slet ikke i tvivl om at den bedste måde at udvikle sig på som racerkører, er via single seater. De åbne hjul betyder at du er tvunget til at udvise en enorm respekt for dine konkurrenter, og det er en af nøglerne til at blive en god racerkører.

“Om jeg ender op i GT klasserne, Endurance eller andre serier, er slet ikke så vigtigt for mig. Det vigtigste er at jeg kan komme til at leve af det”, slutter Christian.

Christian skal i aktion for første gang officielt under USF2000, i weekenden 2.-3. marts, hvor serien har test på Homestead Miami Raceway, og i den efterfølgende weekend køres de første to afdelinger af mesterskabet. Det foregår i Saint Petersburg Florida, hvor Christian for første gang skal prøve kræfter med en ægte bybane.

Christians teamchef Jay Howard var slet ikke i tvivl da Christian luftede ideen om endnu en sæson i teamet.

”Christian har bevist at han har det der skal til for at nå til tops. Vigtigst af alt – han er en vinder! Og så er han en komplet kører, der bestrider alle facetter af sporten”.

”Ud over det, så har Christian en fantastisk personlighed, og er en ægte holdspiller – meget vellidt i teamet”.

”Christian er en type kører der konstant arbejder på at forbedre sig, han kæmper hårdt og målrettet, og han kører bilen til grænsen hver gang, for at presse det maksimale ud af sig selv og bilen. Jeg mener - alle der så ham køre sidste sæson, vil give mig ret”.

”Vejen til toppen er selvfølgelig lang, og snoet, men der er ingen tvivl om at Christian har potentialet til at nå toppen i sporten. Og jeg er helt sikker på at vi har det team der kan bringe ham dertil. 2018 var et år med mange flotte resultater, og hvis ikke det havde været for mekaniske problemer med bilen, så havde Christian haft en reel mulighed for at være endt som mester i USF4. Så god er han!”

”Vi ser meget frem til at have ham med på holdet igen i 2019”, slutter Jay Howard.

Christian vil gerne takke sine sponsorer, der har gjort denne rejse mulig. Og en speciel tak til:

Jay Howard | Louis D’Agostino | Allan Brøchner | Joesph Hidalgo | JHDD Crew

Jan Poulsen | Carta Leasing | FX Team | FTZ | Midland Oil | Brendstrup revision | Holgershåb | Johnny Graversen | Dansk Turbo Teknik | Courage | Dansk Automobil Sports Union | Team Danmark | Dansk Metal

Christian Rasmussen Racing


Læs mere om:
  • Christian Rasmussen
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?