Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Motorsport Award

Formel 4 flot repræsenteret til Motorsport Award

Dansk
Motorsport
Award 

31/01/19 

Gaspedalen er sluppet, banerne ligger øde hen i vinterkulden - det er tid til at krybe indenfor i varmen og kigge lidt nærmere på, hvem der klarede sig ekstraordinært godt i den forgangne sæson.
Derfor tog vi til Motorsport Award for at være med på første parket i prisoverrækkelsen.
 

Allerede inden showet gik igang vidste vi at der ville komme en Formel 4 kører på podiet. For Casper T. Hansen var nemlig annonceret til at skulle på scenen for at overrække en check på godt 41.500, - kr til Kræftens Bekæmpelse. Penge han og teamet havde samlet ind gennem sæsonen, ovenpå tabet af hans mor. Bifaldet fra publikum gav virkelig genlyd i Docken.


Casper T. Hansen

Det skulle dog vise sig at det ikke var sidste gang Casper var på scenen den aften. Han var nomineret til årets Fairplay pris, for netop at lave indsamlingen til Kræftens Bekæmpelse. Den pris løb han suverænt med. Ud over det fik han også DASU’s specialpris som Årets Asfaltbane Talent. Så det var en stor aften for vores 2018 mester. Han var selvfølgelig også på podiet for at modtage sin mesterskabspokal for Renault Formel 4 Mesterskabet.


Frederik Vesti

Casper var dog ikke den eneste Formel 4 kører på podiet. Og selvom det var en tidligere kører, så kunne vi som klasse godt ranke ryggen. Frederik Vesti fik overrakt den prestigefyldte Colding Pokal for sin fantastiske sæson i ADAC F4 i Tyskland. Hans konkurrent og gode ven Christian Rasmussen - også tidligere Renault Formel 4 kører, var nomineret til Årets Talent, men blev slået i et stærkt felt. Christian kørte en rigtig flot sæson i den amerikanske Formel 4 serie, hvor han sluttede som nr 3 i mesterskabet, og vandt hele 5 løb undervejs. Så det var uden tvivl en flot aften for den danske Formel 4 klasse. Vi har bevist, at vi leverer de nye store talenter i dansk motorsport, og vi har tænkt os at fortsætte med at gøre det.


Christian Rasmussen

Som en fin afslutning kan vi fortælle at vore kørere Aske Nygaard Bramming og Casper T. Hansen er blevet hyldet på behørig vis i deres hjemklubber, som gode rollemodeller. For klubberne er det nemlig også enormt vigtigt at have dygtige rollemodeller for de nye talenter, og det må man sige at både Aske og Casper har været.


Aske Nygaard Bramming

I disse timer er de danske racerkørere igang med forberedelserne til deres 2019 sæson. Nogle har offentliggjort deres planer, mens andre venter. Vi holder jer orienteret i udviklingen. Imens vi venter på sæsonstart, kunne I kigge forbi vores stand til Motorshow Herning d. 8.-10. Februar. Her kan I møde både tidligere og nye Formel 4 kørere.

Renault Formel 4 Danmark


Læs mere om:
  • Aske Nygaard Bramming
  • Casper T. Hansen
  • Christian Rasmussen
  • Frederik Vesti
  •