Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Aquila Synergy Cup

Mød Aquila Racing Cars på Motorshow 2019

Aquila Synergy Cup 
31/01/19 

Aquila Synergy Cup Drømmer du om at komme til at køre motorsport på rigtige racerbaner?
Så mød Aquila Racing Cars på Motorshow 2019 i Messecenter Herning den 8. – 10. februar 2019. Der er udstilling af biler, motorcykler og tilbehør. Det sker i de tre store haller C, G og M som er placeret ved siden af hinanden.
 

Aquila Racing Cars udstiller der og er selvfølgelig i den hal der har motorsport som tema. Det er hal C og du finder os på stand C 2508. Temaet bliver Aquila Synergy Cup som du kan deltage i fra det år du fylder 14 år. I Danmark starter serien den 27. – 28. april på Padborg Park, og i Sverige starter serien den 4. – 5. maj på Mantorp Park.


Drømmer du som de unge mennesker ved hegnet om at køre motorsport på rigtige racerbaner? Det kan lade sig gøre på et fornuftigt budget i Aquila Synergy Cup.

Der vil selvfølgelig være en Aquila Synergy racerbil på udstillingen, desuden vil de to erfarne kører Kevin Brandsborg og Kevin Suenson være på standen og forklare om bilen, løbsserien og svare på de spørgsmål som gæsterne nu må komme med. Kevin Suenson vandt Aquila Synergy Cup i 2017 og var med i front i 2018, men midt på sæsonen kom der en mulighed for at køre Dansk Super Tourisme (DST) og den mulighed greb han. DST skifter i 2019 navn til Super GT. Kevin Suensons skift er helt i tråd med det som Aquila Synergy Cuppen skal fungere som, et trin op fra gokart og så senere videre til de store bilklasser. Den anden Kevin, nemlig Brandsborg blev i 2018 nr. 2 i U – 18 mesterskabet og nr. 3 totalt i Aquila Synergy Cup. Kevin B. var mange gange på podiet i 2018 og han havde også nogle første pladser.


Kevin Suenson gik fra gokart og blev senere dansk mester i Aquila Synergy Cup og lavede en flot debut i Dansk Super Tourisme i 2018, han vandt AM pokalen.

Brug weekenden den 8. – 10. februar på at komme til Herning, bliv klogere på Aquila Synergy Cup, desuden er der meget andet interessant at se for dem med ”benzin i blodet”. Mød os på stand C 2508, der vil være kaffe kanden.
Se mere om Motorshow 2019 på: motorshow.nu - her kan du se en liste over udstillere, plan over hallerne, åbningstider og mange praktiske ting.


Kevin Brandsborg gik i 2018 fra gokart til en top 3 placering i Aquila Synergy Cup.

Aquila Racing Cars