Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Christina Nielsen stiller op til 24 Hours of Daytona med stærkt kvindeteam

SportsCar
Championship 

28/12/18 

Når den dobbelte IMSA-mester Christina Nielsen for sjette gang i karrieren stiller op til det amerikanske 24-timersløb på Daytona International Raceway i januar, bliver det sammen med Acura-teamet Meyer Shank Racing og tre kvindelige medkørere.
 

Vinterpausen er snart ovre for den dobbelte IMSA-mester Christina Nielsen, som allerede den første weekend i januar begynder forberedelserne til sin sjette deltagelse i 24 Hours of Daytona. Efter en sæson med Porsche-teamet Wright Motorsports tilslutter den 26-årige dansker sig nu Meyer Shank Racing og skal køre en Acura NSX GT3 Evo i samme klasse, som hun i 2016 og 2017 sikrede sig mesterskabstitlen.


(Foto: Ignite Media)

Christina Nielsen er blevet hidkaldt af Meyer Shank Racing som stand-in for Jackie Heinricher, som er blevet forhindret i at stille op til sæsonåbningen grundet en rygskade. Nielsen skal således forsøge at vinde den amerikanske klassiker sammen med den 38-årige britiske tidligere DTM-, Champ Car- og NASCAR-kører Katherine Legge samt brasilianske Bia Figueiredo (33) og schweiziske Simona De Silvestro (30).

Det rendyrkede kvindeteam har som noget ganske opsigtsvækkende teamet op med et af verdens største og mest berømte brands indenfor entreprenør- og landbrugsmaskiner, den amerikanske producent Caterpillar.

Christina Nielsen: Et spændende program
– Det er et spændende program, som Jackie (Heinricher, red.) har sat sammen, og jeg greb straks muligheden for at blive en del af holdet. Mike Shank, som styrer teamet, er en legende i paddocken, og jeg har tidligere haft æren af at kæmpe mod ham på banen. Han driver et stærkt og professionelt setup, som var tæt på at tage GTD-titlen i år, og jeg er glad for at have fået denne mulighed, lyder det fra Christina Nielsen.

– Jeg skal foreløbig være med i ét løb, og hvad der så skal ske efter Daytona ligger endnu ikke fast, men vi arbejder på sagen. Der er flere muligheder på bordet, men indtil videre har jeg fokus på Daytona-løbet, som er IMSA-sæsonens største.

Christina Nielsen, som alene de seneste tre sæsoner har være på IMSA-podiet hele 19 gange – inklusive suveræne sejre i store løb som 12 Hours of Sebring og sekstimersløbet på Watkins Glen – tager hul på den nye sæson til den officielle test, 'Roar Before the 24', som afvikles første weekend i januar. Den 57. udgave af 24 Hours of Daytona afvikles den 26.-27. januar.

CHRISTINA NIELSEN RACING


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Daytona
  •