Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Fantastisk 2019-program for Super GT

Super GT Danmark 
05/12/18 

Det er ikke set bedre. Løbskalenderen for Super GT Danmark 2019 er på plads, og det bliver seriens hidtil bedste sæsonprogram, hvor superklassen i dansk motorsport for første gang både kommer ind på Jyllandsringen og debuterer i Copenhagen Historic Grand Prix.
 

”Super GT Danmark bliver et flot supplement til vores i forvejen omfattende historiske racerprogram og vil øge underholdningsværdien for alle vore gæster”, udtaler administrerende direktør i CHGP, Jens Peter Lange, i en pressemeddelelse, hvor arrangørerne byder en moderne serie velkommen.

Næste sommers udgave af Copenhagen Historic Grand Prix med flere end 40.000 tilskuere finder sted den første weekend i august.

Løbskalenderen for Super GT Danmark 2019 ser således ud:
27.-28. april: Padborg Park
25.-26. maj: Ring Djursland
7.-8. juni: Jyllandsringen
22.-23. juni: Ring Djursland
3.-4. august: Copenhagen
24.-25: august: Padborg Park
12.-13. oktober: Padborg Park

Promotor Tom Gaarde Pedersen er meget tilfreds med et program, hvor den populære klasse for første gang kører hele sæsonen på danske baner.

- Jeg ser frem til, at vi er sammen med DTC på Jyllandsringen i juni, og selvfølgelig er det et skulderklap til Super GT Danmark, at vi nu også er med i København i august, forklarer Tom Gaarde Pedersen, der også i 2019 fortsætter med Night Race som en megaevent på egen Padborg Park.

Dansk bilsports førende promotor, der også er manden bag Legend Car og DEC, er allerede nu sikker på, at han i 2019 kan præsentere det hidtil stærkeste supertourisme-felt.

- Der er bestilt seks nye V6’ere hjem, og fem turbo-modeller bliver bygget om til V6, så lige nu handler det om at skaffe biler nok til de mange, der vil være med i Super GT Danmark, udtaler Tom Gaarde Pedersen.

Super GT Danmark

 



Er din virksomhed klar til robotter?