Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Nicki Pedersen er tilbage på landsholdet

Speedway 
01/12/18 

Det danske landstrænerteam i speedway har udtaget bruttotrupperne til 2019. Den 41-årige Nicki Pedersen er tilbage i varmen, trods tabet af grandprix status.
 

For at skabe arbejdsro i de kommende måneders hektiske forberedelser til næste sæson, er der nu sat navne på de kørere, som kan komme i betragtning til de danske landshold i 2019. For seniorlandsholdet ligger fokus på par-VM (Speedway of Nations), som køres i juli måned i russiske Togliatti. Men inden da, skal landsholdet ud i en indledende runde i begyndelsen af maj.


(Foto: Sportxpress)

- 4. pladsen fra 2018 skal veksles til metal, og det arbejde er allerede i gang her i vintermånederne med træningssamlinger, kørersamtaler og diverse udviklingsplaner, fortæller landstræner Hans Nielsen.

- De danske kørere har vist stabil fremgang og styrke i deres respektive ligaer i 2018, ligesom blandingen af stor erfaring og åbenlyse talenter lover godt for landsholdets muligheder i de kommende år, mener Hans Nielsen, og peger på Leon Madsens EM guld og Niels Kr. Iversens grandprix comeback som nogle af de opløftende momenter i 2018.

- Hvis Nicki Pedersen ikke havde fået en skade i hånden, er jeg ret overbevist om at han havde haft en bedre grandprix sæson. Det er godt og se, at han stadig viser stor vilje og kamgejst, siger Hans Nielsen. Kort efter nytår bliver landsholdet samlet på den kanariske ø Fuerteventura, hvilket følges op med en ny samling i Kroatien i marts.

U21 Truppen:
Der er også sat navne på det danske U21 landshold, som i 2018 vandt EM guld og VM sølv. Begge gange med Polen som hårdeste modstander. Næste års U21 hold VM finale bliver kørt i Manchester.

Landsholdet:
Niels Kr. Iversen, Nicki Pedersen, Leon Madsen, Peter Kildemand, Michael Jepsen Jensen, Mikkel Bech, Mikkel Michelsen og Anders Thomsen

U21 landsholdet:
Frederik Jakobsen, Patrick Hansen, Jonas Seifert, Kasper Andersen, Mads Hansen, Jason Jørgensen, Christian Thaysen og Tim Sørensen. En turneringsgruppe på 18 unge kørere er også udtaget med henblik på træningssamlinger og deltagelse i en række mesterskaber i ungdomsregi.

DMU - Danmarks Motor Union
 



Er din virksomhed klar til robotter?