Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DS3 Cup

Kursen er sat for 2019

DS3 Cup 
26/11/18 

Sæsonens afslutning i oktober efterlod Kenn Bach med sit hidtil bedste sæsonresultat i karrieren, men også med et stort, åbent spørgsmål. Hvad skal der ske i 2019?
Det har aalborgenseren grublet over i godt to måneder, og nu er planen lagt.
 

Der har været flere sæsonplaner i spil hos Kenn Bach i den senere tid, men nu er beslutningen truffet. Kenn Bach er i 2019 igen at finde i den dansk/skandinaviske DS3 Cup med Insight Racing - selv om der faktisk var en anden bil købt ind til at køre i en helt anden og hurtigere serie. Alligevel blev det DS3 Cup, og det er der en meget god grund til, understreger han:


Kenn Bach kører igen i 2019 DS3 Cup
(Foto: Niklas Majgaard)

- Jeg havde ellers købt en Honda Civic TCR-racer, og var sikker på, at jeg gerne ville videre til den noget hurtigere bil. Men det bliver DS3 Cup igen, og det hænger sammen med, at jeg godt kan lide det sportslige aspekt i, at vi i DS3 Cup kæmper i lige materiel.

Derfor faldt valget på den personligt mere udfordrende DS3 Cup: - Med den kørsel, jeg umiddelbart ville kunne få med Hondaen, så ville det nærmere være en serie, hvor bilen er det afgørende aspekt - og ikke mig som kører.

Dermed står den ellers til lejligheden indkøbte Honda Civic TCR-racer til at blive solgt igen. Det er med blandede følelser, at Kenn ikke rigtigt kom ud at køre i den, men valget er truffet: - Jeg er vild med konceptet bag TCR. Det kan jeg lige så godt sige. Men som det står i øjeblikket, ville jeg kun kunne køre Special Saloon med den i Danmark, og det var ikke helt det, jeg håbede på. Jeg kan pt. bare ikke helt se mig i en klasse som SSC, hvor bilen er det vigtige - specielt ikke set i lyset af det store personlige arbejde jeg har lagt i træning og så videre, siger han og fortsætter:


Kenn Bach kommer alligevel ikke ud at kører TCR i 2019. Hondaen sættes til salg.

- Hondaen er helt sikkert en fed racerbil, men jeg har besluttet at gå efter de sportslige udfordringer i stedet. Det oplagte ville jo være at vælge den hurtigere bil - men sådan bliver det ikke den her gang. Lyder det fra Kenn Bach. Dermed er der lagt op til seks løbsweekender i Danmarks stærkeste mærkeklasse, DS3 Cup, i en 2019-sæson, der bringer en række nye kørere ind i feltet.

Bachcar Racing