Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Endnu et team vælger Super GT

Super GT
Danmark 

19/11/18 

Super GT DanmarkI en lang årrække frem mod 2007 var Henrik Jacobsen fra Mårslet ved Aarhus en kendt teamejer i dansk motorsport. Nu vender han så tilbage. Team Formula Sport genopstår, og Henrik Jacobsen har valgt at stille op i Super GT Danmark i 2019.
 

Henrik Jacobsen har siden han gik på team-pause undervist i motorsport, og han har således ikke været helt væk fra de hurtige bilers verden.

- Jeg fik lyst til igen at skabe et team, og jeg undersøgte flere muligheder. Jeg var dog slet ikke i tvivl. Jeg ser de klart største muligheder i Super GT. Det er for mig fremtidens klasse i Danmark, siger Henrik Jacobsen.


Henrik Jacobsen

Super-promotor Tom Gaarde Pedersen er naturligvis meget tilfreds med, at Henrik Jacobsen nu også bliver en del af klassen.

- Henrik er anerkendt som en dygtig teamejer, og derfor er jeg både glad og stolt over, at han vælger Super GT, udtaler Tom Gaarde Pedersen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Team Formula Sport stiller op i 2019-sæsonen med to supertourisme-V6-biler. Endnu er det ikke afklaret, hvem der skal køre de to racere.

- Vi har rigtig mange unge talenter, som gerne vil ud og køre Super GT, og jeg er i forhandling med flere emner, fortæller Henrik Jacobsen, der stadig har sin telefon åben for henvendelse.

Henrik Jacobsen håber i løbet af kort tid at kunne præsentere de to, der får de to sæder i teamet.

Super GT Danmark