Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Aquila Synergy Cup

En rigtig god testdag på Padborg Park

Aquila Synergy Cup 
18/11/18 

Aquila Synergy Cup Lørdag den 10. november var der arrangeret testdag på den 2150 meter lange bane, Padborg Park.
14 personer der ville køre mødte frem, dog var den ene nok ikke aspirant til at køre Aquila Synergy Cup i 2019, det var John Ellegaard som ejer firmaet JE Laser, der var klassesponsor for Aquila Synergy Cup i den afsluttede sæson og vi håber firmaet fortsætter næste år med samarbejdet. Resten unge mennesker der har kørt gokart
 

De skulle lige finde ud af hvad denne klasse går ud på og om det var en racerbil der var til at have med at gøre.


John Ellegaard (JF Laser) bliver gjort klar til at køre på banen.
(Foto: Aquila Synergy)

Promotor Søren Rousing Glob gennemgik banen og gav lidt råd i kantinen. Der var kun en kører (og forældre) med til gennemgangen så der kunne stilles spørgsmål og de forskellige ting kunne uddybes. Når det var klaret så kunne kørerne komme ud at lære gearskift og kobling, og det havde de fleste ret let ved. Manager Dan Suenson brugte safetycar bilen til at køre foran nogle af kørerne for at vise dem de optimale linjer rundt på Padborg Park. Enkelte af kørerne havde god fart på Synergy raceren ned af langsiden.

Alle kom fra banen med en god oplevelse, og de fleste gav udtryk for at det kunne være spændende at deltage i serien. Så vi ser jo nok en del af deltagerne i sæson 2019, eller måske til nok en testdag.


Gråt og lidt fugtigt, men man kunne sagtens køre på Padborg Park.
(Foto: Aquila Synergy)

En af deltagerne er 100 % sikker til næste år. Vinderen af Dansk Super Kart Junior 2018, det er Julie Friis, da hun ved at have vundet dette mesterskab får et frit sæde i Aquila Synergy Cup det følgende år. Det er så vidt vi ved den største præmie i dansk motorsport på 162 000,00 DKK eks. moms. Julie fortalte at det var ikke så svært med gearskifte og kobling, men som med så meget andet, - øvelse gør mester. Det bliver spændende at se hvad Julie driver det til i Synergy racerbilen næste år. Der kommer i hvert fald nogle drenge der vil prøve at køre fra hende.


En lidt kold dag – fra venstre William Jørgensen som har været mekanikker lærling ved Christoffer Christensen som står i midten og til højre Julie Friis, vinder af Dansk Super Kart Junior 2018 og hun har derved vundet en gratis sæson i Aquila Synergy Cup 2019.
(Foto: Aquila Synergy)

Det bliver nok den sidste testdag i år. Der vil komme nogle flere til foråret 2019.

Aquila Synergy
Jørgen Jacobsen