Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Legend-mester skifter til Super GT

Super GT Danmark 
09/11/18 

Det er mere end en enkelt kører, der skifter klasse. Det er en familie, der nu samles omkring en supertourisme-racer. Far, mor, bror, onkel og kone er en del af det team, der har Michael Søvang Christensen fra Grindsted som kører, og det er en dansk mester, der nu melder sig klar til start i Super GT Danmark.
 

Michael Søvang Christensen blev en ganske suveræn mester i Legend-klassen i 2018 og var flere gange fuldstændig suveræn.

Nu hopper han så ud af sin lille grøn-hvide Legend Car med nr. 21 og sætter sig i stedet ind bag rattet i en supertourisme-racer. Michael Søvang Christensen har købt den bil, som har tilhørt Morten Troelsen, og han stillede kun op i ganske få løb.

- Det er en turbo, som vi bygger om til en V6, og det er en opgave, som jeg selv skal være med til at skrue sammen med hjælp fra familien, forklarer Michael Søvang Christensen.

Selv om han stiller op i Super GT som Legend-mester, så møder han alligevel op i superklassen i dansk motorsport med det, der kan kaldes for en kontrolleret offensiv.

- For det første skal jeg blive dus med en ny bil, og for det andet kommer jeg ind i et felt, der tæller nogle rigtigt hurtige folk, så hvis jeg kan komme i top-10 i den første sæson, er jeg tilfreds, siger Michael Søvang Christensen.

Legend-mesteren udtrykker også sin respekt for feltet i Super GT Danmark på en anden måde.

- Det er som for en fodboldspiller at rykke op i superligaen.

I sin karriere har Michael Søvang Christensen dog hidtil holdt sig helt fremme i flere forskellige klasser med en 3. eller 4. plads i den første sæson og et mesterskab i den anden, så han bliver spændende at følge i Super GT Danmark.

Super GT Danmark


Læs mere om:
  • Michael Christensen
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?