Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

Succesklasse skifter navn og styrkes

Supertourisme 
06/11/18 

Supertourisme-racerne har skabt superklassen i dansk motorsport. Derfor skifter DST nu navn, så varedeklarationen bliver helt præcis. Den mere og mere populære klasse, der også tiltrækker et stigende antal tilskuere, hedder nu Super GT Danmark.
 

- Navnet Super GT skal være med til at brande en klasse, der på blot fire sæsoner er blevet en stor succes. Vi kan nu skabe en endnu mere selvstændig profil, der passer helt perfekt til de supertourisme-biler, vi kører i, forklarer Tom Gaarde Pedersen.

Ikke kun navnet bliver et nyt i næste sæson. Det bliver også en klasse, hvor der udelukkende køres med V6-racere, og det betyder, at feltet nu bliver endnu hurtigere. Super GT Danmark styrker også organisationen. Ud over Tom Gaarde Pedersen og Lone Gaarde består ledelsen nu også af Jesper Carlsen. Samtidig bliver Katrine Rasmussen, der i lighed med Jesper Carlsen har været med i DTC, nu en del af Super GT-organisationen.


(Foto: DST)

Interessen for at køre i Super GT 2019 er stor, og meget tyder på, at det vil lykkes organisationen bag serien at samle den hidtil stærkeste klasse.

Tom Pedersen

Danish Supertourisme

 



Er din virksomhed klar til robotter?