Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Folkerace

Flot sæsonafslutning på DM i Folke Race

Folkerace 
03/11/18 

Motorsport Nordjylland (MNJ) var vært for DM-finalen i Folke Race 2018. Lidt omskifteligt vejr gav deltagerne ekstra udfordringer, da de afgørende matchpoint skulle hjemkøres. DM-slutfighten på Nysum Banen blev dog afviklet med fair kamp om placeringerne.
 

- I DM for holdmesterskabet havde MNJ heldigvis etableret et afgørende forspring i DM-finalen, oplyser MNJ’s formand Finn Knudsen. – Ærkerivalerne: Frederikshavn-Sæby Auto Sport halede således lidt ind på os, men vores kørere havde stor ære af DM-guldpokalen.


Lærke Cilleborg Madsen sluttede på DM-bronze i Ungdoms-klassen

I Ungdoms-klassen var der flaget op til en nervepirrende DM-finale. Søskendeparret: Lærke og Simon Cilleborg Madsen bejlede begge til DM-medaljepodiet.

- Lærke og Simon fik skarp konkurrence fra 2 kørere fra Vendsyssel, fortsætter Finn Knudsen. – Vendelboerne ramte momentum på finaledagen, men MNJ’erne blev henholdsvis nr. 3 og 4 i DM-slutstillingen, hvoraf Lærke scorede DM-bronzen. Simon har dog kørt imponerende i sin rookie-sæson, og skal nok avancere højere til næste år.


Simon Cilleborg Madsen scorede en flot rookie-år, men missede DM-bronzen i Ungdoms-klassen
(Foto: K-J Foto)

I DM-slutspurten for Ungdoms-klassen blev Magnus Smed overhalet af Lisa Høgh Møller. De sluttede som henholdsvis nr. 6 og 7 sammenlagt.

I semifinalen for Ladies Cup vandt MNJ’eren: Malene Sørensen på hjemmebane, og var tæt på at gentage succesen. Nordjyden blev overlistet af sjællænderen: Pernille Brinkmann Larsen i A-finalen, og scorede derimod toeren.


Malene Sørensen susede ind på andenpladsen i DM-finalens Ladies Cup
(Foto: K-J Foto)

Klubkammeraten: Trine Hougaard Haferbier har kørt en flot 2018-sæson i Ladies Cup. Efter en sekser sluttede nordjyden på en femmer sammenlagt.


Trine Hougaard Haferbier sluttede som nr. 5 sammenlagt i Ladies Cup
(Foto: K-J Foto)

- Anders Salomonsen havde scoret DM-guldet i FR-klassen inden DM-finalen på hjemmebane, oplyser Finn Knudsen. – Han scorede en lidt uvant sidsteplads i A-finalen, men vandt 5 sejre ud af 7 mulige i DM-serien.


Anders Salomonsen boltrede sig i DM-finalen, idet han allerede var dansk mester
(Foto: K-J Foto)

DM-sølvet var på forhånd sikret af vendelboen: Jonas Wunderov Dahl Andersen. De seks nærmeste forfølgere kom fra MNJ.


Mathias Sanderhoff scorede en flot DM-bronze i FR-klassen
(Foto: K-J Foto)

- Kristian Schack udgik af 2 af 3 kvalifikationsheats, forklarer Finn Knudsen. – Han nåede derfor ikke med i finalerne, og nærmeste konkurrent Mathias Sanderhoff havde også småproblemer. Men via ettere i både C- og B-finalen fik han scoret så mange matchpoint, at DM-bronzen kom i hus. Klubkammeraten: Kasper Kudahl Christensen scorede den bedste kvalifikation af trioen, men manglende det sidste konkurrenceheld til at komme på DM-sejrspodiet.


Kristian Schack vinkede farvel til DM-bronzen efter to mislykkede kvalifikationsheats
(Foto: K-J Foto)


Kasper Kudahl Christensen havde ikke konkurrenceheldet til DM-sejrspodiet i FR-klassen
(Foto: K-J Foto)

I TOP OTTE sluttede desuden: Dennis Hedegaard, Kristine Cilleborg Madsen samt Mathias Østergaard.


Dennis Hedegaard hjemkørte en sikker sekser sammenlagt i FR-klassen

- DM-finaledagen blev afsluttet med en flot præmiefest, afslutter Finn Knudsen. – DM-medaljetagerne blev hyldet for de fine resultater gennem 2018-sæsonen.

Motorsport Nordjylland

Åge Keseler Kirketerp
 



Er din virksomhed klar til robotter?