Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Ny nedbarberet Ford GT rammer asfalten

Bil nyt 
01/11/18 

En ny Ford GT Carbon-variant indtager snart asfalten som den letteste og mest kulfiberfremhævede version af superbilen hidtil – og i modsætning til sine GT-søskende kan den køres komfortabelt til og fra banen.
 

Den nye specialudgave har smidt omkring 18 kg overflødigt fedt med en række letvægtsoptimeringer, der indbefatter kulfiberhjul, titaniumudstødning, titaniumhjulmøtrikker og en bagende lavet af polykarbonat med ekstra udluftning.


(Foto: Ford / Freers photography LLC)

Samtidig har Fords ingeniører iklædt Carbon-varianten akkurat nok komfort-features – aircondition, radio og SYNC 3 – til at kørsel til og fra banen bliver mere behagelig.

Den tredje Ford GT-specialudgave har flere synlige kulfiberdetaljer end tidligere modeller og fås med valgfri accentfarver, der skiller sig ud fra Ford GT’s øvrige lineup.

“Ford GT’s Carbon-serie stikker ud i både trafikken med sit kulfiber-look og på banen med sine atletiske egenskaber,” udtaler Hermann Salenbauch, global direktør hos Ford Performance. “Den er endnu et eksempel på, hvordan vi videreudvikler og gentænker vores Le Mans-vindende superbil på nye og spændende måder, der tager ejere med ind i dens magiske univers.”


(Foto: Ford / Freers photography LLC)

Ydersiden er beklædt med to kulfiberstriber med tilhørende A-søjler, underpaneler og skinnende kulfiberhjul. Indvendigt er specialudgaven udstyret med matte komponenter i kulfiber, herunder karme og midterkonsol, der giver det mest synlige kulfiber-look i Ford GT’s historie.

Ejere kan vælge mellem fire valgfri accentfarver – sølv, orange, rød eller blå – til spejlhuse, midterstriber og bremsekalibre. Carbon-serien har også et unikt sædemønster med sølvsyninger, der går igen på rattet, som også kommer med blanke gearskift og et unikt emblem på instrumentpanelet.

“Dette er blot endnu et eksempel på, at vi hos Ford lytter til vores kunder,” siger Lance Mosley, marketingchef hos Ford Performance. ”Ford GT Competition-modellen appellerer til hårdkogte motorsportsentusiaster, men vi oplevede også kunder, der efterspurgte mere synlige kulfiberdetaljer. Derfor har vi udviklet den særskilte Carbon-serie.”


(Foto: Ford / Freers photography LLC)

Godkendte ansøgere kan bestille den nye Ford GT Carbon fra dags dato.

Derudover har Ford udvidet det generelle ansøgningsvindue fra den 8. november, hvor potentielle ejere kan indsende deres ansøgninger på www.FordGT.com 30 dage frem.

Ford Motor Company