Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
01/11/18 

Den kommende weekend kører Formula Racing efter yderligere to mesterskaber i Ferrari Challenge, efter de har sikret sig kører- og teammesterskabet. Det sker på Monza.
Herhjemme er der tilmeldt 100 deltagere til det første simracing mesterskab i nyere tid.
 

Lewis Hamilton verdensmester
Heller ikke i år lykkedes det Haas-teamet at få styr på opsætningen i den tynde luft i Mexico City. Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean sluttede uden point.
Grand Prixet blev vundet af Max Verstappen, mens Lewis Hamilton efter en fjerdeplads i løbet kunne lade sig kåre som verdensmester for femte gang.
Der resterer to afdelinger af VM; næste gang der køres er i Sao Paolo, Brasilien, 11. november.
Læs mere på www.formula1.com

Vi behandler Mexicos GP med en særlig gæst i studiet i podcasten Det ternede flag. Hold øje med udsendelsen, der offentliggøres torsdag.


(Foto: Haas F1 Team)

Finale i European Le Mans Series
Sidste afdeling af European Le Mans Series (ELMS) blev afviklet i Portimao, Portugal, den forgangne weekend. Unge Christian Olsen scorede sæsonens tredje podieplads i LMP3, da han sammen med holdkammeraterne sluttede på andenpladsen i klassen. Samlet blev det til en fjerdeplads i hans rookie-år, der fortsætter i Asian Le Mans Series hen over vinteren. Mikkel Jensen satte løbets hurtigste omgang i LMP3, mens High Class Racing sluttede på niendepladsen i LMP2.
Også danske KEO Racing med bl.a. Johan Jokinen deltog på banen, dog i Michelin Le Mans Cups LMP3-klasse, med gode takter, men måtte udgå efter sammenstød i starten af løbet.

Præmietest i Barcelona
Nummer et og to i det danske mesterskab i Formel 4 fik som præmie en testdag i Formel Renault 2.0. Casper T. Hansen og Casper Pilgaard leverede mandag d. 22. oktober en fin indsats på Circuit Catalunya for britiske Fortec.
Se mere på www.formel4.dk/stillingen

Mestrene kåret i Autoplus Dansk Super Rally
Det var ultratæt i toppen efter de syv prøver i Rally Sønderjylland. Finalen i årets Autoplus Dansk Super Rally, der blev kørt i området omkring Aabenraa, gav lige så meget spænding, som man kunne håbe på. Ib Kragh/Freddy Pedersen vandt både rallyet og mesterskabet samlet. Læs mere her.

Slutkørt i ADAC Opel Adam Rallye Cup
Efter sidste afdeling af den tyske løbsserie ADAC Opel Adam Rallye Cup sluttede de to danske teams med Sebastian Magnussen/Karsten Isaksen og Marco Gersager/Carina Møller på hhv. 16. og 17. pladsen i den samlede stilling.

 


Formula Racing har sikret to titler i år - kan tage to mere
(Foto: Formula Racing)

Det sker

Formula Racing kan sikre fuldt hus
Danske Formula Racing har allerede sikret sig kørertitlen med Nicklas Nielsen samt teammesterskabet i Ferrari Challenge Europe. De kan med øvrige kørere også sikre sig Coppa Shell-mesterskabet samt Shell Am-mesterskabet.
Ferrari Mondiali køres den kommende weekend på Monza (I) og kan følges her.

Esport-mesterskab skydes i gang med rekordantal
100 deltagere er indtil nu tilmeldt det første mesterskab i nyere tid i simracing, DERC. Blandt de tilmeldte er navne, der lyder bekendt blandt racerfans. Nicki Thiim, Lasse Sørensen, Frederik Vesti, Nicolai Sylvest, Kasper H. jensen, Daniel Lundgaard og mange flere. De skal op imod simracere, der nok skal give dem kamp til målstregen. Blandt favoritter nævnes Dali Jankovic, Stefan Overgaard Kristensen, Jesper Holmgaard, Thomas Hjeresen, Egil Sandfeld, Jesper Nyvang Pedersen m.fl.
Første afdeling køres 7. november. Den kan følges på YouTube.
Læs mere på DERC's hjemmeside.