Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Meget på spil for Mirza i Legend

Legends Cup 
12/10/18 

Legends Car CupMirza Ahmetagic fra Randers står noteret for 442 points før weekendens finale i OK MOBIL 1 LEGEND på Padborg Park. På forhånd er det dermed udelukket, at han blive mester, og heller ikke 2. pladsen er opnåelig. Den førende Michael Søvang Christensen fra Grindsted og rivalen Lars Ebbesen fra Varde er for langt foran. Alligevel står der meget på spil for Mirza i bil nr. 133.
 

Med de 442 points er han inden finale-weekenden på en flot 3. plads. Men han er langt fra sikker på også at stå som den tredje på podiet efter sæsonens sidste omgang.

- Jeg har sat noget af mit forspring til, og jeg er helt sikker på, at hverken Calle eller Mads har opgivet at komme forbi mig, siger Mirza Ahmetagic, der har investeret i en ny motor for at genvinde den topspeed, han føler at have mistet.

Calle Helbo fra Rønde er blot ni points fra 3. pladsen, og Mads Pedersen fra Hjallerup er kun 14 points efter Mirza Ahmetagic.

Han var på Padborg Park onsdag for at teste, men den forløb dog ikke, som han havde håbet på. Der var problemer med den nye motor, og derfor ved han ikke, om han stiller op i finalen med den gamle eller den nye.

Mirza Ahmetagic er under alle omstændigheder godt tilfreds med 2018-sæsonen.

- Det er blot min anden sæson i en klasse, hvor der altså er rigtig mange, der vil køre race. Både Michael Søvang Christensen og Lars Ebbesen har været suveræne, men for mig er det en succes, at jeg er den, der er kommet lige efter dem.

Poul Erik Thomse


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 14/10/18 - Padborg Park - Legends Cup
  •