Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

Spænding til det sidste ved Padborg Parks sæsonfinale

Supertourisme 
10/10/18 

I weekenden køres årets sidste løb i OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo
Når Padborg Park i den kommende weekend afholder sin sæsonfinale, er der spænding lige til det sidste i hovedløbet for OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo. For selv efter de syv forudgående afdelinger er blevet afviklet, er der stadig spænding om udfaldet i mesterskabet.
 

På papiret har intet mindre end seks kørere muligheden for at slutte årets sidste løbsweekend som mester, men for nogle er chancerne dog større end andre.


Ole Petersen (97) er favoritten til at vinde mesterskabet
(Foto: Morten Alstrup)

Det gælder eksempelvis Ole Petersen fra Bredebro. Han har et forspring til sin nærmeste konkurrent på 30 point, og selv om der henover den sidste løbswekend er hele 100 point at kæmpe om, ser det faktisk bedre ud end som så for Ole Petersen. Gennem året er det således ikke lykkedes nogen kører at score maksimumpoint. Selv står Ole Petersen noteret for 78 point som sin bedste weekendscore, mens det højeste pointtal, som en kører har samlet hen over en løbsweekend, er 90 point.

Det er Michelle Gatting, som leverede denne præstation ved klassens Norges-besøg tilbage i juni, og det er stærkt medvirkende til, at hun inden finalen indtager andenpladsen. Men selv om hun således er nærmeste udfordrer til Ole Petersen og vil gå all-in for at tage titlen, skal hun også have det ene øje solidt plantet i bagspejlet på hendes grå og lyserøde racervogn. Hendes forspring til Kevin Verner og Martin Andersen på tredje- og fjerdepladsen er således blot et og fem point!

Kevin Rossel og Mikkel Bang Johnsen er de to sidste kørere, der på papiret har mulighed for at sikre sig mesterskabet, selv om de dog begge skal satse på sort uheld hos flere af de konkurrenter, som ligger foran dem, hvis det skal lykkes.

Udover løbene for OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo tæller finaleprogrammet på Padborg Park den 13.-14. oktober også løb for OK Mobil 1 Legend Car Cup, Danish Endurance Championship, Aquila Synergy Cup samt klassiske motorcykler.

Padborg Park

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 14/10/18 - Padborg Park - Supertourisme
  •