Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

Begge Struer hold havnede uden for medaljerne i NM

Bilorientering 
08/10/18 

Jäger og Mikkelsen sluttede som nr. 6 og Holm og Mørup som nr. 7
Årets to sidste afdeling om det Nordeuropæiske Mesterskab i bilorientering blev fredag og lørdag afviklet ved henholdsvis Ähtäri og Alavus i det midterste Finland, 400 km nord for Helsinki.
 

Hele 4 danske hold havde chancer for medaljer sammen med 2 finske og 1 svensk mandskab forud for de to afdelinger i Finland. Det blev da også de 7 mandskaber, der sluttede på de 7 første pladser i den samlede stilling. Selv om der kun var et svensk hold med medaljechancer, trak de alligevel det længste strå. Guldvinderne fra 2016 Björn Henriksen og Ulf Andersson fra Sverige gentog forrige års guld medaljer, mens sidste års mestre, Ikast brødrene Harald og Jan Søndergaard med en sejr i sidste afdeling tog sig af sølvmedaljerne foran et finsk mandskab på bronzepladsen.

For de lokale mandskaber fra det nordvestjyske, kunne det have blevet rigtigt stort for Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen. Jäger og Mikkelsen tog nemlig sejren i fredagens afdeling og kunne med en gentagelse om lørdagen sikre sig guldet. Det blev imidlertid til en meget skuffende 7. plads til Morten Jäger og Bent Mikkelsen i lørdagens afdeling og dermed blev det hverken til guld eller medaljer. "Efter fredagens sejr, havde vi sat næsen op efter i det mindste at få en medalje, men da jeg lavede nogle dumme stres fejl i lørdagens afdeling, blev det ikke i år vi fik medaljer" fortæller Bent Mikkelsen lørdag aften fra Finland.

For de nykårede Danmarks Mestre Thisted / Struer mandskabet Børge Holm og Jørn Mørup var kravet to top placeringer i Finland, hvis det skulle blive til medaljer. Placeringer som nr. 5 om fredagen og nr. 4 om lørdagen viste, at holdet er med i toppen, men skulle det have været til medaljer, skulle der mindst to top tre placeringer til i Finland.

Det var klart i lørdagens afdeling Holm og Mørup var tættest på toppen. En lille sløjfe på kortet blev overset og da holdet til lige med sad fast i noget løst sand i mere end 5 minutter, forsvandt vinderchancerne op i den kolde finske natteluft, selv om de ellers kørte et godt løb. "Vi har været meget stabile i hele sæsonen og er sluttet i top 5 i samtlige 6 afdelinger, men da vi kun har 2 andenpladser og ingen sejre i de 6 afdelinger, kom vi ikke i medaljerne i år" slutter Jørn Mørup fra Finland.

Begge de lokale mandskaber kan dog glæde sig over, at de med placeringerne begge kørte sig på det danske landshold, der vandt guld i landsholdskonkurrencen med et stort forspring til Sverige og Finland.

Struer havde endnu en kører med i mesterskabet. Michael Nystrup Larsen, der i mesterskabet deltager med Århus kortlæser Henrik Møller-Nielsen kørte to flotte placeringer som nr. 7 og nr. 6 hjem og rykkede dermed frem fra en samlet 14 plads til en samlet 10. plads.

Med de to løb i Finland er bilorienteringssæsonen afsluttet for i år.

Resultaterne for de to finske afdelinger om Nordeuropæisk Mesterskab:

5. afdeling om Nordeuropæisk Mesterskab afviklet 5/10 ved Ähtäri, Finland

 Nr. 1 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 5288 Strafpoint
Nr. 2 Björn Henriksen – Ulf Andersson, Sverige 6060 Strafpoint
Nr. 3 Joacim Ahnheim – Peter Kihlstenius, Sverige 6417 Strafpoint
Nr. 4 Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast 6452 Strafpoint
Nr. 5 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 8076 Strafpoint
Nr. 6 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 8117 Strafpoint
Nr. 7 Michael N. Larsen, Struer – Henrik Møller-Nielsen, Århus 8957 Strafpoint
Nr. 9 Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund 10962 Strafpoint

6. afdeling om Nordeuropæisk Mesterskab afviklet 6/10 ved Alavus, Finland

 Nr. 1 Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast 2997 Strafpoint
Nr. 2 Björn Henriksen – Ulf Andersson, Sverige 3162 Strafpoint
Nr. 3 Joacim Ahnheim – Peter Kihlstenius, Sverige 3628 Strafpoint
Nr. 4 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 3929 Strafpoint
Nr. 5 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 4501 Strafpoint
Nr. 6 Michael N. Larsen, Struer – Henrik Møller-Nielsen, Århus 5586 Strafpoint
Nr. 7 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 5702 Strafpoint
Nr. 8 Michael Døssing – Jens Døssing, Kjellerup 5971 Strafpoint
Nr. 9 Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund 6962 Strafpoint

Slutstilling Nordeuropæisk Mesterskab 2018

Guld Björn Henriksen – Ulf Andersson, Sverige 236 point
Sølv Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast 233 point
Bronze Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland 230 point
Nr. 4 Kari-Pekka Turtainen – Jari Kulmala, Finland 230 point
Nr. 5 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 229 point
Nr. 6 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 229 point
Nr. 7 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 227 point
Nr. 8 Joacim Ahnheim – Peter Kihlstenius, Sverige 224 point
Nr. 9 Pertti Keski-Korsu – Einari Fyhr, Finland 218 point
Nr. 10 Michael N. Larsen, Struer – Henrik Møller-Nielsen, Århus 213 point
Nr. 12 Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund 210 point
Nr. 13 Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thisted 204 point
Nr. 14 Michael Døssing – Jens Døssing, Kjellerup 203 point
Nr. 17 Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe 196 point
Nr. 18 Lars Palle – Stig W. Ravn, Grindsted 191 point

Slutstilling landshold

Guld Danmark 688 point
Sølv Sverige 670 point
Bronze Finland 668 point

Struer & Omegns Motor Sport
Jørn Mørup