Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk motorsport

Danish Masters, afslutningsløb for Historiske og Youngtimer

Historisk 
21/09/18 

Ring Knutstorp lægger i weekenden 29.-30. september asfalt til Historisk Motorsports afslutningsløb, arrangementet er fjerde og sidste afdeling af Danish Masters, samt syvende! og sidste afdeling for Youngtimer.
 

Der forventes 120 deltagende biler fordelt på de historiske klasser for biler fra henholdsvis før 1965, 1971, 1976, 1981 og 1990, dertil kommer de historiske formelbiler og sidst, men ikke mindst de tre Youngtimer klasser, som typisk er biler fra 1990’erne og frem til 2003.
Der er således dækket varieret op med biler fra fem årtier, og masser af godt ræs på en af Nordens fedeste racerbaner.
Tilskuere er meget velkomne, der er gratis adgang, og god mulighed for at komme helt tæt på nogle fantastiske racerbiler, mellem løbene tager de fleste kørere sig gerne tid til ivrigt at fortælle om deres bil og racer meritter.
På Ring Knutstorp er der flere rigtig gode steder, hvor tilskuere kan overskue banen og følge med i løbene.
Lørdag formiddag køres kvalifikationer, lørdag eftermiddag og søndag fra 9.00 til 16.00 køres der løb, i øvrigt er der åbent i banens cafeteria.


(Foto: Anni Hansen)

Forud for afslutningsløbet, ser stillingen i de forskellige klasser således ud.

Hos de nyeste biler, Youngtimerne, er der stadig flere opgør der skal afklares, i klasse 3 skal Peder Skipper i BMW E36 og Lars Leed i Porsche 944 afgøre 1-2 pladsen i mesterskabet, Kenneth Engelberg Olsen i VW golf puster dem i nakken fra 3. pladsen.
I klasse 2 har Ole Sondrup i BMW E36 fat i det længste strå, herefter ligger Søren Christensen og Frank Jakobsen begge i BMW. På en noget ufortjent 4’er plads i tabellen ligger top-10’s enlige, men meget hurtige forhjulstrækker, en Peugeot 306 med Kim König bag rattet.
I klasse 1 ligger Mick Søgaard et godt stykke foran Bent Dyhre Hansen og Keld Graabæk, alle i BMW M3.


(Foto: Anni Hansen)

1990 klassen er det nyeste skud på stammen for de historiske klasser, endnu har kun fire biler været ude og køre et par gange, men hvilke biler det er!!! BMW E30 M3, Ford Sierra RS Cosworth, Mercedes 190 Evo 2.
Desværre er ingen af dem tilmeldt Knutstorp -endnu, men lad os håbe at det de kommende år bliver et brag af en klasse.

I 76/81 klassen topper Jakob Teil Hansen i Ford Escort RS 2000 tabellen med 71 point, få point foran Mads og Per Leth Sørensen i hver deres Datsun 240Z, lige efter ligger to Porsche 911’ere med henholdsvis Kenneth vagtholm og Peter Hou Christensen.


(Foto: Anni Hansen)

Den lille 71 klasse føres af Henrik Haase Kristensen i NSU TT, skarpt forfulgt af Steffen Palmberg Sørensen i Ford Escort, Søren Deutch i Sunbeam Imp indtager tredjepladsen.
Nogle ville her efterlyse Flemming Hansen, han er skam på listen, men har i år fordelt pointene mellem to forskellige biler og divisioner.


(Foto: Anni Hansen)

I den store 71 klasse, indtages toppen af tabellen af John Gertsen og Jacob Wunderov, begge i Datsun 240Z, på tredjepladsen ligger Steffen Lykke Gregersen i BMW 2002.

I klassen for biler fra før 1965, har Nikolaj E. Mortensen i MG Midget lagt sig i spidsen med 16 point ned til Martin Berner i Ford Lotus Cortina, som kun har 6 point ned til Oscar Davidsen Siesbye, ligeledes i Ford Lotus Cortina.


(Foto: Anni Hansen)

Hos de Historiske Formelbiler, ligger Jannik Sadolin nummer et, med et solidt forspring til Brian Steen som til gengæld kun har 2 point ned til Leif Jørgensen, som er skarpt forfulgt af Jørgen Flintholm og Søren Iskov.

Årets mestre skal således findes på Ring Knutstorp i weekenden 29.-30. september, afgørelsen i flere af klasserne afhænger af de point der kan skrabes sammen denne weekend, nogle af de afgørende kørere i mestreskabet har endnu ikke tilmeldt sig, tilmeldingen er stadig åben, lad os håbe på et stort fremmøde.

Vindere i mesterskaberne bliver hyldet og præmieret ved HMS’ præmiefest på Vissenbjerg Storkro den 2. november, tilmelding og information findes på HMS.dk.

Thomas Bakke Jacobsen


Læs mere om:
  • Ring Knutstorp
  • 18/09/30 - Ring Knutstorp - Historisk
  • 18/09/30 - Ring Knutstorp - Youngtimer
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her